Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJERDE BOG
FØRSTE KAPITEL
SLÆGTENS FJENDE
Hvis der nogen Sinde havde været den mindste
Mulighed i Hvidtands Natur for, at han kunde
blive gode Venner med sin Race, saa blev en saadan
Mulighed fuldstændig ødelagt, da han blev gjort til
Slæde-Anfører. Thi nu hadede Hundene ham —
hadede ham for det ekstra Foder, som Mit-sah gav
ham, hadede ham for alle de virkelige og indbildte
Gunstbevisninger, han modtog, og fordi han altid
fløj af Sted i Spidsen for Spandet, hvor hans
viftende buskede Hale og ustandselig flyvende Bagben
hensatte dem i en Tilstand af vanvittig Ophidselse.
Og Hvidtand hadede dem til Gengæld lige saa
bittert. At være Slæde-Anfører var alt andet end
behageligt for ham. At være tvungen til at løbe
foran den gøende Flok, bestazende af Hunde, som
han nu de sidste tre Aar havde kujoneret, var
næsten mere, end han kunde udholde. Men udholdes
skulde det, thi han nærede endnu ikke noget Ønske
om at dø. I samme Øjeblik, som Mit-sah gav Ordre
til Afgang, sprang hele Flokken under ivrige, vilde
Skrig af Sted efter Hvidtand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
