- Project Runeberg -  Ulvehunden /
144

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



144

de talte om de mange Hunde, som han havde dræbt
for dem.

Da Hvidtand omtrent var fem Aar gammel, tog
Graa Bæver ham med paa en lang Rejse, og længe
efter erindrede man den Ødelæggelse, han havde
voldt mellem Hundene i Landsbyerne langs med
Mackenzie, i Bjærgene og ned ad Porcupinefloden
til Yokun. Han fraadsede i al den Hævn, som han
udøvede over sin egen Race. Det var almindelige,
skikkelige Hunde. De var ikke forberedte paa hans
Hurtighed og Behændighed eller paa hans uventede
Angreb. De vidste ikke, at han var en lynsnar
Slagter. De rejste Børster, udfordrede ham med
stive Ben, mens han uden at spilde Tid med
udspekulerede Forberedelser sprang ind paa dem som
en Springfjeder og ødelagde deres Struber, før de
vidste, hvad der var sket, og før de endnu var kommen
sig af deres Forbavselse.

Han blev en fuldendt Fægter. Han
økonomiserede, spildte aldrig Kræfter, indlod sig aldrig paa
Smaakampe. Dertil var han altfor hurtig midt inde
i Kampen eller ude af den igen, hvis han maatte
give tabt. Han besad i en udpræget Grad Ulves
Afsky for at kæmpe Legeme mod Legeme. Han
kunde ikke udstaa at være i Berøring med et andet
Legeme ret længe ad Gangen. Det lugtede af Fare.
Det gjorde ham rasende. Han maatte være fri, staa
paa sine egne Ben uden at røre ved noget levende
Væsen. Det var Fornemmelser fra det vilde Liv,
som endnu sad i ham og gav sig Udslag paa denne
Maade. Disse Følelser var blevne forstærkede ved
det Liv, han havde ført fra sin Barndom af. Der
lurede Farer i Berøringer. Det var en Fælde —
alting var Fælder — og Frygten derfor levede dybt
rodfæstet i ham, gennemtrængende hver Fiber og
hver Nerve.

Resultatet var, at de fremmede Hunde, som han
stødte sammen med, absolut ikke havde nogen Chance


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free