- Project Runeberg -  Ulvehunden /
154

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



















154

ham, som om den udstrakte Haand laa paa ham i
Stedet for som i Virkeligheden at være fire—fem
Meter borte. Manden lo af ham, og Hvidtand
listede bort for at skjule sig i Skoven, men vendte
dog stadig Hovedet om for at holde Øje med
Manden. —

Graa Bæver afslog at sælge Hunden. Han var
bleven rig ved sine Handler og trængte ikke til
mere. Desuden var Hvidtand en værdifuld Hund,
den bedste Anfører og den bedste Slædehund, han
nogen Sinde havde ejet. Hverken ved Mackenzie eller
Yukon fandtes hans Lige. Han kunde slaas som faa,
og han dræbte andre Hunde ligesaa let, som Mænd
dræbte Moskitoer. (Ved disse Ord lyste Smiths
Øjne, og han slikkede sig ivrigt om Munden). Nej,
Hvidtand var ikke til Salgs for nogen som helst Pris.

Men Smith kendte nok Indianerne. Han gentog
jævnligt sit Besøg og havde altid en sort Flaske
eller lignende skult under sin Frakke. En af
Ejendommelighederne ved Brændevin er den, at den
frembringer en stadig Tørst, og Graa Bæver blev
grebet af denne Tørst. Hans feberhede Blod og
brændende Indvolde fordrede stadig mere og mere
af den svidende Drik, mens hans Hjerne, som var
bleven ganske forstyrret af den uvante Stimulans,
tvang ham til at gøre det utroligste blot for at faa
fat i denne Drik. De Penge, som han havde faaet
for sine Varer, begyndte at svinde ind. Der gik
stadig flere og flere Penge med, og jo mere
slunken hans Pengesæk blev, desto slettere blev hans
Humør, Tilsidst var baade Penge, Ejendele og Humør
fuldstændig borte. Han følte intet andet end en
brændende Tørst, og denne Følelse steg for hvert
Aandedrag, han tog. Saa kom smukke Smith igen
og talte med ham om Købet af Hvidtand. men denne
Gang tilbød han Flasker i Stedet for Pengestykker,
og Graa Bæver lyttede til Forslaget med mere
Beredvillighed end første Gang.

„Fang Hunden, saa maa du beholde den,“ var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free