- Project Runeberg -  Ulvehunden /
167

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

167

en bestemt Tanke. Dette forvirrede Hvidtand. Han
havde aldrig nogen Sinde set en lignende Hund. Dens
Pels var blød og kunde ikke beskytte ret meget,
og hver Gang Hvidtand satte Tænderne i, mærkede
han, hvorledes de meget let trængte ind i Kødet,
medens Hunden tilsyneladende ikke var i Stand til
at forhindre det. Saa var der ogsaa det
mærkværdige ved denne fremmede Hund, at den knapt nok
gav en Lyd fra sig, naar han faldt over den;
sommetider knurrede eller bjæffede den lidt, men for det
meste tog den tavs imod de Bid, den fik, og
fortsatte ufortrødent sin Forfølgelse.

Forøvrigt var Cherokee paa ingen Maade
langsom. Han vendte og drejede sig med stor
Hurtighed, men fik aldrig fat paa Hvidtand. Cherokee
var forbavset. Han havde aldrig før kæmpet med
en Hund, som han ikke kunde komme ind paa
Livet; det plejede ellers at være et fælles Ønske
hos d: kæmpende Parter at komme saa tæt ind paa
hinanden som muligt. Men her traf han pludselig
en Hund, som stadig holdt sig paa Afstand og sprang
omkring baade her og der. Og naar den endelig
satte Tænderne i ham, slap den øjeblikkelig igen og
var borte i samme Nu.

Det var ikke muligt for Hvidtand at faa sine
Tænder sat i Buldoggens Strube. Cherokee var for
lavbenet, og dens stærke Kæber beskyttede den mod
Overfald paa Struben. Hvidtand anfaldt ham Gang
paa Gang og var selv uskadt, hvorimod Antallet af
Cherokees Saar stadig voksede; baade Halsen og
Hovedet var forrevet og opflænget, og han blødte
stærkt men viste forøvrigt ikke Tegn til at have
tabt Modet. Han fortsatte sin Forfølgelse og blev
kun een Gang stazende og saa over paa
Tilskuerne, mens han logrede med sin lille Halestump,
som om han vilde vise sin Villighed til at kæmpe.

I sanme Nu sprang Hvidtand ind paa ham og
rev i Forbifarten hans ene Øre i Laser, og
Cherokee fortsatte lidt mere ophidset sin Forfølgelse, idet


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free