- Project Runeberg -  Ulvehunden /
171

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I7I

samlede alle sine Kræfter og sprang op paa Benene
igen. Og mens han kæmpede sig fremad med de
25 Kilo hængende ved sin Strube, steg hans Raseri
til ligefrem Galskab. Selvopholdelsesdriften betog
ham igen, og hans Fornuft maatte vige til Side for
den altovervældende Livstrang. Han jog rundt og
rundt i Kredsen, snublede, faldt og rejste sig igen,
rejste sig paa Bagbenene og løftede sin Fjende helt
op fra Jorden. Men alt var forgæves, det
dødbringende Tag i Struben løsnedes ikke.

Langt om længe faldt han udmattet om paa
Ryggen, og i samme Nu tog Buldoggen fat højere
oppe og tættere ind mod Struben og forhindrede
næsten aldeles Hvidtand i at trække Vejret.
Tilskuerne jublede og skreg til Ære for Sejrherren, og
Cherokee logrede kraftigt med sin Halestump, men
der var ingen Forbindelse mellem hans logrende
Hale og hans stærke Kæber, og disse slap ikke deres
frygtelige Tag i Hvidtands Strube.

Pludselig blev der Uro blandt Tilskuerne. Der
hørtes Klokkeringning og skarpe Tilraab til
Slædehunde, og alle Mændene undtagen smukke Smith
saa sig ængsteligt om efter det frygtede Politi. Men
det viste sig snart kun at være to Mænd med
Slæder og Hunde, som øjensynlig kom nede fra
Flodindskæringen og var ude for at søge efter Guldlejer.
Ved Synet af den store Forsamling standsede de og
kom over til den, nysgerrige efter at se, hvad der
foregik, og Mændene lagde Mærke til, at Anføreren
havde Overskæg, og at hans Ledsager var yngre og
slankere, uden Skæg og med røde Kinder af at
færdes i den frostklare Luft.

Hvidtand havde paa dette Tidspunkt opgivet
at kæmpe, kun af og til satte han sig svagt til
Modværge, men uden nogen Virkning. Han kunde
næsten ikke trække Vejret, og da Grebet om
hans Strube stadig blev tættere, blev Aandedraget
ogsaa stadig besværligere. Til Trods for den tykke
Pels vilde hans Strube have været sønderbidt
for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free