- Project Runeberg -  Ulvehunden /
173

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17

indsaa, at Sneen var det sikreste Sted for ham i
Øjeblikket og gjorde derfor ingen Anstrengelser for
at komme op igen.

„Kom herhen, Matt, og hjælp mig lidt,“ raabte
den fremmede hen til Slædeholdets Anfører, som
var fulgt med ham ind i Kredsen.

Begge Mændene bøjede sig over Hundene. Matt
tog fat i Hvidtand, rede til at trække ham til sig,
naar Cherokees Tag løsnedes lidt, og den unge Mand
forsøgte at hjælpe ham ved at tage fat med begge
Hænder i Buldoggens Kæber for om muligt at aabne
den sammenbidte Mund. Men det var umuligt. Mens
han stod der og halede og sled og forsøgte at vride
Kæberne fra hinanden, mumlede han fra Tid til
anden: „Asner, Kæltringer!“

Mængden begyndte imidlertid at blive urolig, og
nogle af Mændene gjorde Indsigelser mod denne
Afbrydelse af Kampen, men de forstummede straks,
da den fremmede løftede Hovedet og stirrede hen
paa dem.

„I forbandede Bæster!“ raabte han og tog saa
atter fat paa sit Arbejde.

„Det er ganske umuligt, Hr. Scott, De kan ikke
faa Kæberne fra hinanden paa den Maade,“
bemærkede Matt til sidst.

De standsede et Øjeblik og stirrede paa de to
Hunde, som det syntes umuligt at skille ad.

„Han bløder ikke saa meget endnu, saa den
anden Krabat harda ikke faaet bidt helt Hul endnu,“
sagde Matt.

„Men det kan ske hvert Øjeblik,“ svarede den
unge Mand. „Saa du det? Buldoggen tog et
haardere Tag netop nu.“

Scott følte stadig mere og mere Sympati for
Hvidtand. Han slog Gang paa Gang nogle drøje
Slag mod Cherokees Hoved. Men Kæbernes Greb
løsnedes ikke, Cherokee logrede med Halestumpen
for at vise, at han meget vel forstod Meningen med
Slagene men samtidig var klar over, at det var ham,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free