Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Tænderne i den Haand, som nu var forbundet og
blev holdt oppe af en Bandage, for at ikke Blodet
skulde løbe ud i Fingerspidserne. I gamle Dage var
det sommetider hændt ham, at Straffen var bleven
udsat, og han tænkte sig, at dette ogsaa var Tilfældet
denne Gang. Han havde forgrebet sig paa noget,
som for ham skulde være helligt, og han havde sat
Tænderne i en af Guderne, tilmed i en af de hvide
Guder. I Følge Naturens Gang og i Følge hans
Kendskab til Menneskene maatte der altsaa ske ham
noget frygteligt.
Manden satte sig ned nogle Fod fra ham.
Hvidtand kunde ikke se noget faretruende deri. Naar
Guderne straffede, stod de altid paa deres Ben.
Desuden havde Manden hverken Kølle, Pisk eller
Bøsse med sig. Og han var tilmed selv fri. Hverken
Lænker eller Snore bandt ham. Han kunde flygte,
lige saa snart Manden rejste sig op. Nu vilde han
foreløbig vente og se Tiden an.
Manden blev siddende ganske rolig, og
Hvidtands Snærren blev lidt efter lidt til Knurren, som
omsider forsvandt dybt nede i Struben. Saa begyndte
Manden at tale, og ved den første Lyd rejste
Hvidtand Børster og begyndte at knurre igen. Men
Manden rørte sig ikke og vedblev kun at tale ganske
roligt, og i nogen Tid knurrede Hvidtand i Takt med
Mandens Tale. Men Manden talte uden Ophør, og
han talte paa en Maade, som endnu aldrig nogen
havde talt til Hvidtand paa. Hans Stemme var blød
og beroligende, og der var en Klang i hans Ord,
som paa en eller anden Maade gjorde Indtryk paa
Hvidtand. Til Trods for alle instinktmæssige
Paamindelser begyndte Hvidtand alligevel at føle Tillid
til denne Mand. Han fik en Følelse af Sikkerhed,
som han aldrig før havde kendt over for Mænd. —
Efter lang Tids Forløb rejste Manden sig og gik
ind i Hytten. Hvidtand betragtede ham prøvende,
da han kom ud igen. Han havde hverken Kølle,
Pisk eller Vaaben med sig. Og hans usaarede Haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
