- Project Runeberg -  Ulvehunden /
196

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









196

„Paa dem, Ulv, gi’ dem en ordentlig
Overhaling!“ mumlede Matt skadefro, mens han stod 1
Døren og saa paa Kampen.

Men Hvidtand behøvede ikke dette Tilraab.
Hans Herres Tilbagekomst var tilstrækkelig
Opmuntring. Livet rørte sig atter i ham med fuld
Kraft, og han kæmpede af Hjertens Lyst og fandt
paa den Maade Udtryk for mange Følelser, som
gærede i ham og ikke kunde faa Luft paa anden
Maade. Selvfølgelig kunde Slagsmaalet kun ende
paa een Maade. Flokken fortrak paa den
forsmædeligste Maade, og først ved Nattens Frembrud kom
de en efter en listende tilbage til Hytten og viste
Hvidtand al ønskelig Underdanighed.

Efter at Hvidtand havde lært at putte Hovedet
ind under sin Herres Arm, gentog han Gang paa
Gang dette Kærtegn. Det var det højeste Udtryk
for hans Kærlighed, højere kunde han umulig naa.
Han havde altid hadet enhver som helst Berøring
paa sit Hoved, det var den vilde Natur i ham,
Frygten for Fælder og Ulykker, som havde indpodet
ham denne Afsky. Han havde altid haft en
instinktmæssig Følelse af, at Hovedet maatte og skulde
være frit. Og nu indtog han af egen fri Vilje denne
hjælpeløse Stilling, som fra hans Side maatte
betragtes som et Udslag af den mest fuldkomne Tillid, en
Selvovergivelse, som skulde betyde: „Jeg overgiver
mig med Liv og Sjæl til dig, gør med mig, hvad
du vil.“

En Aften, kort Tid efter Hjemkomsten, sad
Scott og Matt kort før Sengetid og spillede Kort.
Matt sad netop og talte sine Stik sammen, da der
pludselig lød et Skrig og en dyb Knurren uden for
Hytten. Begge Mændene for op og stirrede paa
hinanden.

„Ulven har faaet fatien eller anden,“ sagde Matt.

Saa lød der et vildt Rædselsskrig ind til dem.

„Bring Lys,“ raabte Scott og sprang ud ad Døren.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free