- Project Runeberg -  Ulvehunden /
201

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20I

daarligt Humør. Det vilde jo ogsaa være aldeles
latterligt af mig at slæbe den Hund med mig.“

„Det har De Ret i,“ svarede Matt, og hans
Herre var atter lidt misfornøjet med ham.

„Men hvordan i Himlens Navn ved han, at De
skal rejse herfra? det gaar over min Forstand,“
vedblev Matt troskyldigt.

„Ja, ogsaa over min,“ svarede Scott og rystede
sørgmodigt paa Hovedet.

Saa kom den Dag, hvor Hvidtand gennem den
aabne Dør saa den frygtede Kuffert staa midt paa
Gulvet, mens hans kære Herre var i Færd med at
pakke Tøj ned i den. Fremmede Mennesker gik
ud og ind i Blokhuset, den sædvanlige Fred var
forbi, og der herskede en ukendt Uro og Travlhed
overalt. Dette var utvivlsomme Tegn, og Hvidtand
havde allerede forstaaet Meningen med det hele.
Hans tilbedte Herre gjorde Forberedelser til en ny
Flugt. Og da han ikke havde taget ham med første
Gang, saa var der Udsigt til, at han vilde lade ham
blive ene tilbage ogsaa denne Gang.

Den Nat opløftede han det rigtige lange
Ulvehyl. Ligesom han i sin Ungdom havde hylet, da
han flygtede fra Ødemarken og fandt Lejren tom og
forladt, saaledes hylede han ogsaa nu op imod de
kolde Stjerner og fortalte dem om al sin Sorg og
Smerte.

De to Mænd var netop gaaet til Ro inde i
Blokhuset.

„Nu har han igen ladet sit Foder staa urørt,“
bemærkede Matt henne fra sit Leje.

Man hørte en sagte Brummen fra Scotts Seng,
og Manden under Uldtæppet bevægede sig
utaalmodigt.

„Naar jeg tænker paa, hvordan han kom til at
se ud sidste Gang, De var borte, saa skulde detikke
undre mig, om han døde denne Gang.“

Der blev atter trukket utaalmodigt i Uldtæppet.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free