Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Gaden hamrede mod hans Trommehinder, og han
blev aldeles forvirret af at se paa alle disse
bevægelige Genstande, som ustandselig rullede frem og
tilbage for hans Øjne. Han følte sig endnu mere
afhængig af sin Herre end nogen Sinde før, og han
travede lige i Hælene paa ham og tabte ham ikke
af Syne, hvad i Verden der saa end hændte ham. —
Men Hvidtand fik kun et ganske flygtigt Indtryk
af Byen — et Indtryk, som længe efter forfulgre
ham som en Mare i hans Drømme. Han blev af
sin Herre lukket ind i Bagagevognen og lænket i
et Hjørne midt imellem de opstablede Kufferter og
Haandtasker. En stor og stærk Mand førte under
megen Larm Regimentet herinde, han tumlede rundt
med Kasser og Kufferter, halede dem ind ad Døren,
stablede dem op i store Bunker eller smed dem ud
ad Døren igen under et mægtigt Spektakel, og
udenfor stod der saa andre Mænd, som tog imod dem
og kørte af Sted med dem. Og midt i alt dette
Virvar havde hans Herre altsaa forladt ham. Det
troede Hvidtand i det mindste. Men pludselig kunde
han lugte sin Herres Bagage bag ved sig og overtog
fra det Øjeblik af Vagten over den.
„Det var godt, De kom,“ brummede
Pakmesteren, da Weedon Scott en Timestid senere viste
sig ved Døren. „Deres Hund vilde ikke tillade mig
at røre Deres Bagage med en Finger.“
Hvidtand sprang ud af Vognen og blev meget
forbavset. Hele den store By var forsvundet. For
ham havde Jernbanevognen kun været som et
Værelse i et almindeligt Hus, og da han gik derind, laa
hele den store By rundt omkring ham til alle Sider.
Og nu var den helt forsvundet. Foran ham laa et
smilende, solbeskinnet Landskab, hvor der herskede
den vidunderligste Ro og Stilhed. Men han brugte
ikke megen Tid til at grunde over Forandringen,
han tog imod den paa samme Maade, som han tog
imod Gudernes andre ufattelige Foreteelser, det var
nu deres Hemmelighed, og han bøjede sig derfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
