- Project Runeberg -  Ulvehunden /
221

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



221

oppe paa Verandaen sagde Dommeren i Overværelse
af hele den henrykte Familie seksten Gange i Træk
med megen Højtidelighed følgende: „Hvidtand, du
er klogere, end jeg troede.“

Men der fandtes et saadant Utal af Love, at
stakkels Hvidtand ofte var ved at fortvivle.
Kyllinger, Katte, Kaniner og Kalkuner, som tilhørte
andre Mennesker, maatte han heller ikke røre, og
det varede da heller ikke længe, førend han fik det
Indtryk, at han overhovedet ikke maatte røre et
eneste levende Dyr.

Men saa hændte det en Dag, at Dick opsporede
en vild Kanin ude paa Engen og løb efter den.
Hvidtand var der ogsaa sammen med sin Herre, og til
hans Forbavselse opfordrede denne ham til at
deltage i Jagten. Saaledes gik det til, at Hvidtand lærte
at forstaa, at vilde Kaniner ikke hørte ind under
Loven. Det var kun mellem ham og Husdyrene, at
der ikke taaltes Fjendtligheder. Kunde han ikke lære
at holde af dem, saa maatte han i det mindste lære
at taale dem. Men alle de andre Dyr — Egern,
Vagtler og vilde Kaniner, som aldrig havde sluttet
sig til Menneskene — tilhørte i Følge Loven enhver
Hund, som traf paa dem. Det var kun de tamme
Dyr, som Menneskene holdt Haanden over, dem
vilde de selv regere uindskrænket over og taalte
ikke, at andre blandede sig i deres Herredømme.

Livet i Santa Clara Dalen var meget indviklet i
Forhold til det primitive Liv iNordlandet. Og den
vigtigste Fordring, som Livet her stillede til een, var
Selvbeherskelse, — et Herredømme over sig selv, som var
ligesaa fint som Spindelvæv og samtidig ligesaa
ubøjeligt som Staal. Livet gav sig tusind forskellige
Udslag, og Hvidtand maatte lære det at kende fra alle
Sider — saaledes for Eksempel, naar han løb
bagefter Vognen ned gennem Byens Gader eller strejfede
om paa egen Haand, mens Vognen gjorde Holdt et
eller andet Sted. Livet jog forbi ham, stærkt og
forskelligartet, det holdt hans Sanser vaagne og
for











<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free