Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
et slaaende Eksempel paa dets Haardhed. Han var
bleven et Rovdyr — et Rovdyr i Menneskeskikkelse.
I Fængselet havde han været aldeles upaavirkelig.
Jo vildere han blev, desto haardere straffede
Samfundet ham, og det eneste Resultat var det, at han
blev endnu vildere. Sult, Slag og Prygl var ikke de
rette Midler at bruge over for Jim Hall, men
Samfundet brugte alligevel disse Midler og havde brugt
dem mod ham, siden han var en lille Dreng i en af
San Franciscos usleste Gader — og dengang var
han dog som Voks i Samfundets Hænder og kunde
være bleven omformet i en hvilken som helst
Skikkelse. —
Tredie Aar Jim Hall sad i Fængsel fik han en
Fangevogter, som næsten var ligesaa stort et Uhyre,
som han selv var. Denne Mand behandlede ham
paa det skammeligste, fortalte usande Historier om
ham, saaledes at alle mistede den Smule Tiltro, de
havde til ham, og forfulgte og pinte ham paa alle mulige
Maader. Den eneste Forskel mellem Fangen og
Fangevogteren varden, at den første kun havde sine bare
Næver og sine skarpe Tænder, medens den anden
havde et Bundt Nøgler og en Revolver. Men en
skønne Dag sprang Jim alligevel ind paa
Fangevogteren, satte Tænderne i hans Strube og opførte sig
ganske som et Rovdyr ude i Junglen.
Efter dette blev Jim spærret inde i Cellen for de
uforbederlige Forbrydere. Her levede han i 3 Aar.
Loftet, Gulvet og Væggene, alt var af Jærn. Han
kom aldrig uden for Cellens fire Vægge og saa aldrig
hverken Solen eller Himlen. Han var som levende
begravet i en Jærngrav. Han saa intet Menneske,
talte ikke med nogen. Naar Maden blev skudt ind
til ham, knurrede han som et vildt Dyr, han hadede
alt og alle, og Dag og Nat rasede han mod
Tilværelsen. Til andre Tider kom der ikke en Lyd over
hans Læber i Uger og Maaneder, og Tavsheden
lagde sig som et sort Dække over hans Sjæl.
Og saa en Nat var han forsvundet. Øvrigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
