- Project Runeberg -  Ulvehunden /
233

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233

paastod, det var umuligt at flygte fra denne Jærngrav,
men ikke desto mindre var Cellen tom, kun
Fangevogterens døde Legeme laa derinde. To andre
ihjelslagne Fangevogtere betegnede Forbryderens Vej
gennem Fængslet til dettes yderste Mur — han havde
dræbt dem med sine bare Næver for at forhindre
dem i at gøre Anskrig.

Bevæbnet med de dræbtes Vaaben flygtede han
op i Bjærgene, forfulgt af Samfundets organiserede
Hær. En stor Belønning blev udsat for hans
Paagribelse, og havesyge Farmere forfulgte ham med
Bøssen paa Nakken — med Blodpengene kunde man
jo afbetale en Panteobligation eller betale en Søns
Ophold ved Universitetet. Fædrelandskærlige Borgere
greb ogsaa til Vaaben, og et Kobbel Blodhunde fulgte
i hans blødende Spor. Ved Hjælp af Telegraf, Telefon
og Ekstratog fulgte Lovens Sporhunde Dag og Nat i
Hælene paa ham.

Undertiden kom de lige ind paa ham, og
Mændene kæmpede som Helte eller banede sig Vej
gennem de utroligste Forhindringer i den vilde Klapjagt,
og Landets Borgere læste med Interesse de grufulde
Beretninger til deres Morgenthe.

Men saa forsvandt Jim Hall pludselig.
Blodhundene søgte forgæves efter hans Spor, uskyldige
Bondemænd blev grebet af bevæbnede Mænd og
holdt fast, indtil de havde fuldstændig bevist deres
Uskyldighed, og en halv Snes Gange blev Jim Halls
sørgelige Rester fundet paa Bjærgskraaningerne af
graadige, pengebegærlige Personer.

Paa Sierra Vista blev disse Beretninger læst med
mere Ængstelse end egentlig Nysgerrighed. Damerne
var meget opskræmte, men Dommeren lo dem ud
og tog Sagen med stor Ro, skønt det var ham, som
havde dømt Jim Hall sidste Gang, og skønt
Forbryderen over for hele Forsamlingen havde erklæret,
at der nok skulde komme den Dag, hvor han tog
Hævn over den uretfærdige Dommer. — Denne Gang
var Dommen virkelig uretfærdig. Jim Hall var
uskyl





<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free