21 (Ungdomsskulen i Norge i 50 aar 1864-1914)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkhøgskulen - Statsmagtene og folkehøgskulen - Høgskulemøte. Kursus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

§ 9.

De i § 1 omhandlede skoler kan erholde bidrag
av den aarlige bevilgning til stipendier for trængende
elever saaledes:

a.
Det tredobbelte av, hvad amtstinget bevilger
vedkommende skoler av amtskassen i samme øiemed
indtil et beløp,
som svarer til kr. 1,00 pr.
skolesøkende elev pr. skolemaaned.

b. Det dobbelte av, hvad der av amtskassen bevilges
utover dette.

c.
Et direkte bidrag til stipendier for trængende elever,
som hører hjemme i et andet amt end det, hvori
vedkommende skole ligger.
Dette bidrag fordeles
av Kirkedepartementet mellem ansøkerne.

De under a og b nævnte stipendiebeløp fordeles
mellem skolernes elever av amtsskolestyret efter
indstilling fra vedkommende bestyrer.

Som regel bør stipendierne ikke være over kr.
120,00.

De, som har mottat stipendium, er pligtige til at
delta i hele det kursus stipendiet gjælder, medmindre
særlige omstændigheter er til hinder derfor; i saafald
reduceres stipendiebeløpet i et passende forhold.

§ 10.

Kirke- og undervisningsdepartementet har
overtilsynet med de i disse regler omhandlede
statsunderstøttede skoler, som forøvrig staar under tilsyn av
vedkommende skoledirektør. Desuten har vedkommende
amtsskolestyre tilsyn med de ungdomsskoler som har
bidrag av amtet. Forsaavidt en folkehøiskole eller
privat ungdomsskole har bidrag av staten, men ikke av
amtet, opnævner departementet en stedlig tilsynsmand
efter indstilling av vedkommende skoledirektør.

Til Kirke- og undervisningsdepartementet
indsensendes hvert aar gjennem skoledirektøren beretning om
skolens virksomhet ledsaget av regnskapsutdrag, som
viser skolens indtægter og utgifter.«

§ 11.

Disse regler træder i kraft for de nuværende
saakaldte videregaaende folkehøiskoler fra 1ste juli 1914
og forøvrig fra 1ste juli 1913.

Etter dette vil alle folkehøgskular faa
tilskot etter dei same reglar. Men det gamle
kravet fraa skulane um direkte tilskot av
staten er enno ikkje etterkome. Det er fleire
andre ting og i desse reglane som
folkehøgskulane er misnøgde med, so spursmaalet um
den beste form for statsmagtene si hjelp enno
ikkje er løyst.

Samstundes med at Stortinget vedtok
desse nye reglane, vart dette vedtaket gjort
samrøystes:

»Det henstilles til regjeringen at utrede
spørsmaalet om omrettelse av en
videregaaende folkehøiskole og fremlægge utredningen
ledsaget av forslag, for næste Storting«.

Skuledirektør Eftestøl har utarbeidt eit
framlegg til ein slik skule. Denne planen ligg
no hjaa Kyrkjedepartementet. Korleis den
endelege ordningi vert, faar framtidi visa.

Høgskulemøte. Kursus.

Høgskulens vener har til ymse tider faatt
istand mange møte til forhandling um kyrkje-,
skule- og samfundsspursmaal. Mange nye
tankar har paa denne maaten funne fram til
det aalmenne folk. Dei store nordiske
høgskulemøte som har havt ein meir officiel
svip, har gjort mykje til at dei nordiske folk
har faatt betre kjennskap til kvarandre. Dei
vigtigaste forhandlingsemne og foredrag paa
dei 8 nordiske høgskulemøte som har vore
haldne, skal vi ta med her[1].

1. 1883. Testrup (D). J. Nørregaard:
»Statens forhold til folkehøjskolen«. T.
Holmberg: »Forbindelsen mellem de nordiske f.h.«
C. Grave: »Fædrelandshistoriens stilling paa
f.h.« V. Ullmann: »Politikens forhold til f.h.«
C. B^âgø: »Naturkundskabens stilling paa f. k.«

2. 1885. Sagatun (N.) Arvesen: ?
Chr. Bruun: »Sverdrups skoleforslag«. P.
Voss: »Om forbindelsen mellem højere og
lavere skoler«. T. Holmberg og J. Nørregaard:
»Fællesundervisning«. L. Schrøder og Chr.
Bruun: »Statskirke og frikirke«.

3. 1890. Hvilan (S.) T Holmberg:
»Myternes betydning for f.h.« L. Schrøder:
»Statistikens betydning for f.h.« H. Holm: »Om
højskolehjem«. H. Odhner: »Høiskolen« og
»husstand og tyende«. G. Aldén: »Om
svenske høiskoler«. P. la Cour: »Historisk
behandling af naturvidenskab«. L. Schrøder: »Om
folkehøiskolen«.

4. 1894. Askov (D.) J. Lund:
»Grundtvigs høiskoletanker«. T Holmberg:
»Høiskolens opgaver«. Tuxen: »Høiskolen og
landbrugsskolen«. K. Oljemark:
»Fællesundervisning«. U. Birkedal: »Høiskolen og
samfundsspørgsmaalene«. A. Poulsen:
»Universitetskursus«. L Schrøder, J. Nørregaard,
A. D. Jørgensen, L. Holmstrøen og J. la Cour:
Festtaler paa 50-aarsdagen for Rødding
høiskoles begyndelse«.

[1] Etter upplysningar fraa høgskulestyrar Jakob Appel,
Askev.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 12:03:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ungdomskul/0023.html

		Ungdomsskulen i Norge i 50 aar 1864-1914 / 21 (1914) Author: Haakon Aasvejen, Rasmus Stauri Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|

§ 9.
De i § 1 omhandlede skoler kan erholde bidrag av den aarlige bevilgning til stipendier for trængende elever saaledes:
a.	Det tredobbelte av, hvad amtstinget bevilger vedkommende skoler av amtskassen i samme øiemed indtil et beløp, som svarer til kr. 1,00 pr. skolesøkende elev pr. skolemaaned.
b.	Det dobbelte av, hvad der av amtskassen bevilges utover dette.
c.	Et direkte bidrag til stipendier for trængende elever, som hører hjemme i et andet amt end det, hvori vedkommende skole ligger. Dette bidrag fordeles av Kirkedepartementet mellem ansøkerne.
De under a og b nævnte stipendiebeløp fordeles mellem skolernes elever av amtsskolestyret efter indstilling fra vedkommende bestyrer.
Som regel bør stipendierne ikke være over kr. 120,00.
De, som har mottat stipendium, er pligtige til at delta i hele det kursus stipendiet gjælder, medmindre særlige omstændigheter er til hinder derfor; i saafald reduceres stipendiebeløpet i et passende forhold.
§ 10.
Kirke- og undervisningsdepartementet har overtilsynet med de i disse regler omhandlede statsunderstøttede skoler, som forøvrig staar under tilsyn av vedkommende skoledirektør. Desuten har vedkommende amtsskolestyre tilsyn med de ungdomsskoler som har bidrag av amtet. Forsaavidt en folkehøiskole eller privat ungdomsskole har bidrag av staten, men ikke av amtet, opnævner departementet en stedlig tilsynsmand efter indstilling av vedkommende skoledirektør.
Til Kirke- og undervisningsdepartementet indsensendes hvert aar gjennem skoledirektøren beretning om skolens virksomhet ledsaget av regnskapsutdrag, som viser skolens indtægter og utgifter.«
§ 11.
Disse regler træder i kraft for de nuværende saakaldte videregaaende folkehøiskoler fra 1ste juli 1914 og forøvrig fra 1ste juli 1913.