- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
15

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Nattetanker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15’

saa — komme paa Landet, bort fra det
kedsommelige Byvrøvl! Det svimlede for hende ved Tanken!

Med sin fine Haandskrift skrev hun en Billet,
studsede et Øjeblik, da hun tilføjede den mærkelige
Udskrift, og bragte den selv hen paa Bladets Kontor.
Hvis hun havde set de Øjne, hvormed den
blæk-bestænkede Kontorist saa op fra sit rædselsfulde
Klatpapir og besvarede hendes ubevidst straalende
Blik, havde hun ikke tvivlet om et heldigt Resultat.
Hun ænsede imidlertid ikke dette Varsel, men var i
høj Grad tvivlende. Der var naturligvis mange, der
søgte den Plads.

Da overraskedes hun en Dag af et Brev fra
Svane-Apoteket i Nakkerup, undertegnet Henriette
Lønberg, der reflekterede paa hendes Tilbud.

Hun havde hver Morgen passet Postbudet op;
og da han gav hende Brevet med den fremmede,
lidt snirklede Haandskrift og det store røde Segl
med en Svane i, sendte hun ham et Blik, der
betydelig lettede hans Gang op og ned ad de mange
Trapper.

Hun brød Seglet, læste Resultatet og løb lige
paa en ældre, morgenturgaaende Herre, der med et
»Gudbevares Frøken!« tumlede tilbage mod
Husrækken, men betydelig formildedes, da Helene med
sit mest erklærede Smil bad saa inderligt om
Forladelse. Saa stødte hun mod en Dame, der i
Haanden bar sit lille Net, hvori hun plejede at fange
»matte« Gedder til sit Pensionat. Et skarpt udtalt:
»Maa vi være her?« jog Helene paa Flugt.

Op ad Trappen og ind i Stuen.

I Sofaen sad Moderen, og foran hende stod
Husets gamle Pige, Katrine, og læste Regnskabet op af
en rammeløs, revnet Tavle, som hun tabte paa Gulvet,
da Helene kom farende.

»Men Helene dog,« sagde Moderen, »nu gik den
i to Stykker.«

»Det er udmærket,« sagde Katrine, der altid
saa de lyse Sider ved enhver Sag. »Fruen har jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free