Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. I Familiens Skød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
en venlig Udsigt ud over Haven, til grønne Enge,
Qerne Bakker og Skove.
Det var Bedstemoders store Dag, naar Skoven
sprang ud; da maatte altid Niels Kusk ved
Solopgang køre hende derud, hvor hun længe blev ved
at gaa under de lysegrønne Kupler — frem og
tilbage, frem og tilbage. — Se paa hende, som hun
sidder der; det skarpe Sollys fra Eftermiddagshimlen
falder over hende.
Hvor hun er smuk i Dag!
Det er Bedstemoder for Resten altid, men man
ser det undertiden ikke, naar hun gaar lidt
krumbøjet med sin Stok ude paa Loftet.
Hun har engang som ganske ung ved et Uheld
faaet en Svaghed, der har nødt hende til at gaa
med Stok. Men naar hun sidder ned, er hun rank
og smuk som i sin Ungdoms Dage. Hun har en
Goetheprofil og et Par livfulde, brune Øjne; og det
vil falde vanskeligt at finde et graat Stænk i hendes
store, svulmende, sorte Haar.
I Dag ser hun saa glad og ung ud. Foraarets
Uro er over hende. Hun aabner Vinduet og ser
længselsfuldt ud mod Bøgeskovene, der Dag for Dag
brunes mer og mer.
Foran hende paa et lille Bord ligger Shakespeare
opslaaet; det er hendes Yndlingslekture: »Romeo og
Julie« — hin vidunderlige Scene, hvor de mødes
første Gang.
Bedstemoder blader tilbage og læser hint
betagende Vers:
•Jeg aner, at eii Skæbne, som end hænger
i Stjernerne, begynde vil i Nat
ved denne Fest sit frygtelige Kredsløb«.
Hun gentager disse Ord og sukker, men ser dog
saa straalende ud, som var det Julie selv, der sad
her ved Vinduet, og Romeo gik nedenfor i Haven.
Bedstemoder rejste sig og saa ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
