- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
56

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. En Landsbypræst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

Nielsine, skjul ikke noget for mig.«

»Helene, du skal være den første, der faar
noget at vide, naar der bliver noget at fortælle; men
foreløbig —«

I det samme hørte de fra et Lindelysthus,
hvortil de nærmede sig, højrøstede Stemmer.

De kendte straks Frøken Ipsens skarpe Røst,
der altid lød, som hun dikterede dansk Stil: >Og
jeg siger Dem Berta, at De taler som den døve om
Tonerne; Richard Wagner er et musikalsk Misfoster;
det er jo ogsaa betegnende, at hans største Beundrer
var den gale Kong Ludvig af Baiern!«

»Nej,« svarede Frøken Nærum, »deri tager De
fejl, Adelaide. De kan ikke dømme Wagner efter en
Opførelse her i Landet. De skal høre og se ham i
Tyskland. Og jeg siger Dem, at han er den eneste
Digterkomponist, der eksisterer. Tekst og Toner er
hos ham et hele, — to Floder, der forenes i det
samme Delta. Hos andre Komponister er Librettoen
en mudret Kilde, der gør Musikkens klare Bølger
urene.«

Her udbrød Frøken Ipsen: »Ah, der ser jeg min
nye Kollega igen — god Dag, Frøken Rørby! Tillad
mig at præsentere Dem Frøken Berta Nærum og min
Elev, Frøken Astrid Ludvigsen.«

Frøken Ipsen, der sværmede for
Tomandskon-versationer, tog rask Helenes Arm og førte hende
ned ad en Sidegang, hvor hun underkastede hende
et Krydsforhør, der havde det Resultat, at hun senere
hen erklærede, at hun frygtede, Frøken Rørby
manglede pædagogisk Skelet, en Ytring, der hurtig gik
Egnen rundt.

Nielsine var løbet ind for at arrangere Teen.

Astrid og Latineren spadserede rundt i Haven.

»Nej, hvor hun er sød!« sagde Astrid.

»Ikke ilde,« indrømmede den vordende Musasøn,
men tilføjede med Kendermine: »Vi har dem skam
ogsaa smukke inde i Byen.«

Frøken Nærum var imidlertid sunken ned paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free