Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX. I Kirken - X. Paa Højskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
»Aa ja!«
»Naa, hvad siger saa Hjertet?«
»Ingenting!« svarede Helene.
X.
PAA HØJSKOLEN.
5 øg nb i Hataren, forbyb big bert,
ba føler bu førß rigttg (Snbbomsflammen
bet minbfie Blab t Sfooen fyar mere poefi
ettb alle Perbens Digtninger ttlfammen.
Saaledes stod der over Indgangsdøren i
Højskolens store Festsal, hvor Gæsterne hen ad Aften
var samlet. De indbudne indtog den ene Halvdel af
Bordet; den anden Halvdel fyldtes af Eleverne.
Da man havde skænket i Glassene, rejste
Kol-trup sig, slog til Lyd og sagde med kraftig Røst:
»Velkommen! De ved, at de eneste Taler, her holdes
i Dag, er min og saa én til. Jeg taler mest for at
minde Gæsterne om Stedets Sæd og Skik. Som De
ved, er Højskolens Formaal et rent menneskeligt.
Det højeste i Livet og Tilværelsen, som jeg ikke
behøver at nævne her, er den bundne Varme,
Understrømmen i al vor Gerning. Vi lægger an paa at
uddanne Mennesker, gode og sunde Mennesker,
hverken Hængetræer, der holder Lyset og Luften ude,
eller Gaardhaner, der galer over det ganske Land.
Enhver Evne, aandelig og legemlig, søger vi at
uddanne. Men vi jager ikke efter at synes Himlens
udkaarne, saa lidt som vi smykker os med det
folkelige. Naturen og Menneskelivet synger og taler vi
om. De vil se, her er ingen Billeder paa Væggene.
Men i de store Vindusrammer indfattes gennem
Aarets vekslende Tider de Billeder, der bør og skal
minde os om, at vi har et Fædreland — himmelsk
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
