- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
71

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X. Paa Højskolen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

Helene, om hvem hun blandt andet sagde:
»Stemmematerialet er godt nok; men hun har ikke mere
Begreb om at synge end den Pludderbæk, der løber
gennem Byen!«

Skade, at Frøken Ipsen ikke kunde spænde en
Nodestol over Bækken og lære den at synge
Skalaer!

Ude i Haven vandrede man gennem Gangene,
der, trods den sene Aften, ikke var meget dunkle,
da Buske og Træer først stod i Løvspring. Man
mærkede, at de lyse Nætter var nær; Himlen var ,
ren og skyfri, Luften frisk og skarp. En Drossel
sang højt i en Sølvpoppel. Overgangen fra Stuerne
til den kølige Aftenluft virkede mer og mere
stimulerende.

»Nu danser vi Foraaret ind!« sagde Helene.

Og Haand i Haand dansede de unge om
Plænen, mens Helene sang for, og de andre istemte:
»Det er Foraar i Dag!«

Saa slåp Helene sin ene Sidemands Haand og
raabte: »Nu maa alle være med!«

Og alle de ældre, lige fra Højskoleforstanderen
og hans Hustru til Degnen og Kone, blev revne med
af Hvirvlen og tog Plads i Kæden, som Helene med
sikker Haand førte gennem Gangene.

Apotekerfruen og Frøken Ipsen havde rejst sig
for at se, hvor de andre blev af; og de traadte ud
i Haven.

Paa engang stormede Helene med hele Skaren,
stadig syngende, frem ad en Sidegang; man
omringede Fru Lønberg og Frøken Ipsen, der blev
tvungne ind i Geleddet.

Og nu førte Helene hele Selskabet rundt i
Haven og ind gennem Stuerne, hvor tilsidst alle sank
ned i Stole og Sofaer, forpustede og gispende.

»Det maa vi have et lille Glas paa, hvad
Apoteker?« sagde Kol trup.

»Nej Tak,« sagde Apotekerfruen, dirrende af
Raseri, »nu maa vi hjem, Maanen er allerede oppe.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free