- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
76

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI. Bedstemoder kører i Skoven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

Udenfor holdt Niels med Enspænderen i den
gryende Morgen. Han kendte disse Ture og vidste,
at der vankede en god Drikkeskilling.

Bedstemoder og Helene tog Plads paa Vognen
og kørte op over Bakkerne i Nærheden af det Sted,
hvor Valborgblusset holdtes.

Helene saa forbavset paa Bedstemoder, der var
som forynget.

»Vi naar det, vi naar det,« sagde hun, »men
kør godt til, Niels — vi maa være der, før Solen
staar op.«

»Hun kommer it’ op før om en Stund,« sagde
han og skyndte saa lempelig paa Hesten.

Nu kørte man ind i Skoven, hvor Niels blev
holdende i Udkanten med Vognen.

Bedstemoder og Helene gik videre, Arm i Arm,
til de kom til en aaben Plads, hvor der stod en
Bænk; her satte de sig og saa ud over Havet.

Da var det med ét, som Naturen vaagnede.

Fuglerøster pippede hist og her, det raslede nær
og fjern — var det Ræven eller Maaren, der listede
af Sted?

Der gik en skælvende Luftning gennem Skoven,
og Havet glimtede i stærke Farver, som funklende
Vin og rindende Blod, til Solen var helt oppe.

Da laa Havet først blaanende, kruset af en let
Morgenbrise, saa spejlblankt som flydende grønt,
genskinnende de farvestraalende Skove, der strakte sig
helt ned til Bugten.

Thi Bøgen var nu udsprungen.

Det vidunderlige var sket.

Det, som den lange Vinter længes mod, det, som
Maleren lovpriser i skinnende Farver, Digteren i
glødende Ord, og Tonekunstneren i klingende Rytmer
— det var nu atter Virkelighed.

Og midt i denne ny skabte Løvspringsverden, frisk
som det første Foraar, Mennesket saa, sad her, med
det rullende Hav for Fødderne, mens Solen lyste
over de dugfriske Skove, to Kvindeskikkelser, skønne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free