Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI. Bedstemoder kører i Skoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
og oprindelige, som havde et Guddomsord skænket
dem Liv.
Da omfavnede Bedstemoder Helene og sagde
med en Røst, saa fuldttonende, som kom den fra
Naturens Bryst: »Saadan en Foraarsmorgen, da Bøgen
lige var udsprungen, fandt jeg ude i den grønne
Skov mit Livs Lykke; den sprang ud og visnede i
én Nat. Nej, nej; det maa jeg ikke sige. I min
Sjæl bryder og knoppes den endnu Aar efter Aar.
Jeg kan ikke sige Dem mer.
Men fra en saadan Nat stammer min Lykke og
Ulykke . . .
Forunderligt er det, at jeg i Dag synes hin
Nat nærmere end ellers; det maa være Deres
ungdomsfriske Skikkelse, der minder mig om min egen
Ungdom.«
Saa rejste hun sig og gik ved Helenes Arm frem
og tilbage, underlig bevæget; hendes Øjne lyste, hun
trykkede Helene ind til sig.
Endnu et langt Blik ud over Havet, et dybt Suk;
og hun udbrød: »Saa hjemad! Nu har jeg haft min
Skovtur, kort som alt det skønne i Verden . . .
Vi naar nok at komme hjem, før de andre ser
vort Indtog. Det er som en Eventyrfart!«
De besteg Vognen og kørte hurtigt af Sted.
Lærkerne sang højt under Himlen.
Ganske rigtig, alt var stille paa Apoteket.
Og, da de lidt efter sad paa Bedstemoders
Værelse, bar Stine Kaffe med frisk Brød ind. Hvor det
duftede, og hvor det smagte!
Da ringede Kirkeklokken Solen op.
»Saa nu vaagnede Klokkeren!« sagde
Bedstemoder og lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
