- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
105

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Ude og hjemme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105

Da Helenes Kammer ogsaa trængte til at
efterses, var man lidt i Knibe med, hvor man skulde
lægge hende.

Og da Helene var inviteret til at besøge Koltrups,
besluttede hun nu at gøre Alvor af det.

Apotekerfruen havde intet mod denne Løsning
af Sagen.

Helene blev modtaget med Jubel paa Højskolen.

Hun saa nu først rigtig det hele og lærte det
daglige Liv at kende.

Der var indrettet smaa Værksteder, hvor der
virkedes om Formiddagen.

Rokken snurrede, og Væven gik.

Der snedkredes, smeddedes og flettedes Kurve
og Maatter. Der syedes Klæder og lavedes Fodtøj.

Alt, hvad der brugtes paa Højskolen, lavede
Eleverne selv.

Om Eftermiddagen blev der læst, sunget og holdt
Foredrag.

Og det var ikke blot Koltrup, Lærerne og
Lærerinderne, der producerede sig.

Eleverne, mandlige og kvindelige, talte over
selvvalgte Emner.

En Morgen sagde Koltrup til Helene: »I
Eftermiddag vil De blive overrasket!«

»Kan du da ikke tie stille,« udbrød Fruen.

»Men jeg har jo ikke sagt noget.«

Hen paa Eftermiddagen, i smukt stille
Sommervejr, samledes man i Festsalen. De store
Skydevinduer var skudte til Side; og man saa de dejligste,
indrammede, levende Malerier.

Saa traadte Doktor Holmsted ind og besteg
Talerstolen.

Helenes Hjerte bankede, da hans og hendes Øjne
mødtes, idet han bukkede for Forsamlingen.

Koltrup paastod senere til sin Hustru, at han
kun havde bukket for Helene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free