Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Ude og hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Det var intet Foredrag. Ingen retoriske Blomster,
der langsomt flettedes ind i et uendeligt Væv.
Det var en Strøm, som kom fra Hjertet og gik
til Hjertet.
Ingen drævende Gentagelse af Skriftsteder, ingen
Salvelse, ingen Hæven og Sænken af Stemmen.
Alt varmt, klart og naturligt.
Han talte særlig om de Ord: »Vidste du dog,
hvad der tjener til din Fred.«
Han endte saaledes:
»Og hvad er Fred?
Er det gode Dage og rige Kaar, et hyggeligt
Hjem og et stille døsende Liv?
Nej — Fred — det er Forsagelse!
Det er, at du har ofret dig selv og dine
Lidenskaber, at du har fulgt den store Forsager, saa du
tilsidst med ham kan sige: »Herre, i dine Hænder
befaler jeg min Aand!« Amen.«
Helene havde aldrig hørt en saa varmtfølt
Præken, aldrig overværet en saadan Gudstjeneste.
Og da nu Præsten saa ud over Menigheden med
sine dybe, kærlige Øjne og lyste Velsignelsen, hvor
lød da ikke i hans Mund med Vægt de Ord:
»Herren løfte sit Aasyn paa dig og give dig
Fred!«
Helene sang efter denne Præken Salmerne med
en saa høj og jublende Stemme, at det hørtes over
hele Kirken.
Det var godt, at Bedstemoder og Anna ventede
hende derhjemme; thi ellers vilde hun efter disse
Dage vanskelig kunnet tænke sig at vende tilbage til
Apoteket.
Men saa kom hun til at tænke paa Præstens
Ord, at Fred var Forsagelse.
Ja, selv om der ventede hende Kamp og bitre
Timer, skulde hun være glad, om hun blot forsagede
i det godes Tjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
