- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
118

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XX. Mørke Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

paa Hotellet, og den lille Apotekerdatter saa med
Forfærdelse Helene blive smukkere og smukkere,
eftersom Toilettet nærmede sig sin Fuldendelse.

Lidt før 8 bankedes der kraftigt paa Døren til
Salonen.

Og ind traadte de Herrer stud. artium
Hansen-Bjerg og Sørensen i sort Spids, hvid Hals og med
hvide Glacéhandsker. De bød hver sin Dame Armen
og fulgte dem ned ad Trapperne, hvor der nu
myl-rede med Baldamer.

Foran Klubben rullede nu Vognene frem.

Komitéens Medlemmer, ualmindelig vel friserede
og med lejet Klaphat, stod med megen Værdighed i
Døren og modtog de unge forlegne Damer, eftersom
de steg ud af Vognene.

Desideria var særdeles nydelig, i en hvid Kjole
med højrøde Baand, og vilde muligvis være bleven
Baldronning om ikke Helene havde været.

Men saavel Desideria som de andre Skønheder
manglede dette straalende, sejrssikre, som udgik fra
Helene, der i en gul Kjole tog sig glimrende ud,
ledsaget af unge Sørensen, der slet ikke førte sig
ilde.

Ligesom en Skuespillerinde kan løfte sine
medspillende, syntes Helene at have anspændt alle hans
Evner.

Stamherren bad øjeblikkelig om at maatte tegne
sig for en Dans paa Desiderias Kort. Men hendes
Glæde mindskedes betydelig, da hun et Øjeblik efter
saa ham med Helenes Kort i Haanden.

To Komitémedlemmer nød lidt efter den samme

Ære.

Helenes Aktier steg i Løbet af kort Tid; og,
under almindelig Præsentation, fandt der hurtig en
Overtegning Sted, som endte i fjerde Ekstra, en
Dans, til hvilken Fuksen i øverste Klasse, en lille
uanselig Fyr, glædede sig hele Aftnen, men som
han aldrig opnaaede at faa.

Musikken begyndte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free