Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XX. Mørke Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Da spilledes op til sidste Ekstradans.
Champagnegaloppen braste gennem Salen og
Blodet gennem de unges Hjerter.
Saa lød Klapfinalen.
Og man tog hjem.
Da Helene og Desideria klædte sig af paa
Hotellet, var Desideria ikke til at faa et Ord ud af.
Hun rev Tøjet af sig, skyndte sig i Seng og slukkede
Lysene saa pludselig, at Helene i Mørket maatte
famle sig frem.
Lidt efter lød der som en Hulken henne fra
Desiderias Seng.
Helene sov ind med onde Anelser.
Hun drømte ikke-om, at hendes Navn var paa
unge Læber og hendes dejlige Skikkelse i unge
Hjerter den Nat.
Henne paa Klubben samledes med Rektors
Tilladelse efter Ballet øverste Klasse til et lille Sold.
Stamherren rejste sig, løftede Glasset og sagde:
»Kammerateri Jeg foreslaar, at vi tømmer Glasset
for Festens Dronning. Men ingen Navn! Enhver
tænker sit!«
»Der kan kun være tale om ét Navn!« udbrød
Duksen i øverste Klasse. »Hun var Festens Ære
og Glans; den gule Gloirerose leve!«
— Da Bedstemoder hørte om Helenes Triumf,
sukkede hun. Thi hun anede, at der nu forestod Helene
mørke Dage.
Kancelliraadinden og Desideria vogtede sig vel
i Bedstemoders Nærværelse. Men deres mørke
Miner og reserverede Optræden lod Helene føie, at
hun maatte være paa sin Post.
Ballet havde været et Lysglimt.
Men nu laa Mørket atter tungt og rugende over
Apotekets Tag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
