Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXI. Brev fra Sverrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
København for at studere dem, under Paaskud af
at undersøge Hospitalsforholdene.
Ja, han inklinerede svært paa det Bal, — han
siger nu, det var mig; men det er det rene
Paafund.
Da han kom næste Gang, engagerede han mig
for hele Livet.
Og nu har jeg jo i adskillige Aar siddet som
Lægefrue her i »det sköna, det minnerika Land«.
Oprigtig talt: jeg er Värmlænding med Liv og Sjæl
og ønsker at blive her til min Død!
Da jeg var i København sidst, nynnede jeg tit,
som der staar i Sangen:
»Jag längter dit, ja langter dit igen!«
Men her er ogsaa förtjusande!
Du siger: Gran, Røn og Birk er dine
Ynd-lingstræer.
Da kom hid!
Høsten er Rønnens Tid; saa store og
rigtbærende Rønnebærtræer findes kun i Varmland.
Og da er her en Farvepragt saa rig, at det gør
godt at se de hvide Snemarker derefter.
Vinteren er maaske den skønneste Aarstid
heroppe.
Uden for mit Vindu skinner nu den kolde
Vintersol paa en sneklædt Kæmpegran og en
rimdækket Birk. Som sølvskinnende Søljer hænger
Rimkrystallerne paa den hvide Jomfru.
Kom selv at se alt dette!«
Da vil du glæde vore Børn, Gustaf og din
hengivne Veninde
Frederikke Almgren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
