Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXII. Maskerade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Berta tog Armen til sig, nejede knibsk og løb
hurtig fra ham.
Det var allerede langt hen paa Aftnen; da viste
der sig i Salen en Munk, klædt som Sortebroder
med Tonsur og Rosenkrans.
Han sværmede omkring, som om han søgte
nogen.
Endelig gennemtrængte han den Stimmel, der
omgav Spaakællingen, og iagttog hende forskende.
Da hun opdagede ham, sagde hun med en
skrattende Røst, bag hvilken han dog kendte Helenes
Stemme: »Vil Du spaas, fromme Broder?«
Han nikkede.
Hun tog hans Haand, holdt den længe i sin og
mærkede, at den skælvede.
Det maatte være ham!
Hun betænkte sig lidt, saa sagde hun, idet hun
læste i Haanden: »Skønt du har forsaget Verden,
søger du dog Menneskenes Børn. Men vogt dig!
Milde Øjne og søde Smil vil lokke dig paa Afveje.
Skynd dig tilbage til Cellen. Stæng Døren, nægt dig
alt! Da vil du sejre, og din Sejr vil forvandle dig
til en Mumie!«
Han trak Haanden til sig.
Og hun gjorde nogle Dansetrin, idet hun sang:
»Munken gaar i Enge
den lange Sommerdag,
hvad gør han der saa længe,
o ja — o ja — o ja!«
Sortebroderen forsvandt under almindelig Latter.
Klokken 12 blæstes der til Demaskering.
Alles Øjne vendte sig mod Spaakællingen. Skjult
bag en Portiere stod Munken og saa i samme
Retning som alle de andre.
Da kastede den gamle Sibylle Hættekaaben,
Masken med den lange Næse og Krykkestokken.
Og i en Zigeunerindes Dragt, med glimtende
Mønter i Haaret, om Panden og den hvide Hals, samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
