- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
134

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIII. Vinteren strenges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

fulgt denne lille Sang, og hvormed De i det hele
omfatter min ringe Person!«

Justitsraaden sprang op, ilede hen til Helene og
vilde lige have sagt noget, da Justitsraadinden greb
ham i Armen og sagde: »Nærum, der er forspændt!
Søren har ventet længe!«

»Ja, nu hører jeg Pisken,« mumlede Nærum.

Helene mærkede snart, at Stemningen paa Egnen
yderligere havde vendt sig mod hende.

Da hun kom paa Visit hos Hansen-Bjergs, var
Fruen ualmindelig reserveret, og Provsten viste sig
sletikke.

Provstinden havde erfaret hans Tilnærmelse til
Desideria, der paa en forblommet Maade havde
fortalt hende det for at vise, hvorledes Helene satte
alle Mændene Fluer i Hovedet.

»Tænk,« sagde hun til Fru Hansen-Bjerg, »der
var saamænd en dominoklædt Herre paa Ballet, der
tog mig for Frøken Rørby.«

»Saa, hvorledes det?« spurgte Fruen.

»Jo, han førte mig ind i et Kabinet, sagde, at
da ingen »inkvisitoriske« Øjne her fulgte os, vilde
han gerne høre min »sonore« Stemme og foreslog
Demaskering.«

En brændende Rødme omgav Provstindens Vorte;
thi »sonore« og »inkvisitoriske« var Provstens
Yndlingsudtryk, hvilket Desideria godt vidste, hvorfor
hun ogsaa havde betonet disse Ord stærkt.

Berta havde fortalt sin Moder, hvad Stamherren
som Figaro havde sagt til hende. Og ham turde de
jo ikke blamere, men selvfølgelig havde hans Udsagn
om Berta vakt det mest flammende Had hos dem
begge til Guvernanten.

— En Eftermiddag, Helene sad paa sit Værelse og
læste, mærkede hun, at Lampen var ved at gaa ud.

Hun hørte Stine gaa ude paa Loftet; hun var
ved at gøre i Stand til Natten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free