Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIII. Vinteren strenges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Men her i den tavse, ensomme Skov vilde hun
endnu engang synge ud af det Væld, der fyldte
hendes Sind. Og hun stod af Cyklen og sang ind
mellem Træerne.
Saa gik hun langsomt videre.
Da hørte hun ved Udkanten af Skoven en Cykle
komme fra den modsatte Side.
Og, inden hun vidste af det, holdt Holmsted ved
Siden af hende.
Han sprang af og hilste forlegen, aldeles
forbavset og betagen ved det uventede Møde og ved at
se Helenes straalende Ansigt.
Da de havde staaet lidt sammen, sagde han
pludselig: »En dejlig Aften!«
»De mener forleden hos Grevens?«
»Nej!« svarede han med en saa sælsom
Betoning, at Helene forskrækket sagde: »Jeg troede, en
verdensforagtende Klosterbroder stod for højt til at
vredes paa en gammel Spaakælling?«
Han rettede sig og svarede overlegent:
»Verdens-foragteren vredes vanskelig; dertil nedlader han sig
ikke; men han ynkes undertiden, naar Menneskenes
Børn bliver alt for ubændige.«
Da skød alt Blodet op i Helenes Kinder, og
hun sagde: »Nu skal jeg sige Dem noget, Doktor
Holmsted: »Det Menneskebarn, her staar for Dem,
har i denne dejlige Aften taget en stor Beslutning
for at faa Fred: det gifter sig aldrig!««
Holmsted tumlede et Skridt tilbage og sagde
usikkert: »Den Slags Beslutninger skal man ikke
tage!«
»Men det har De jo dog selv —«
»Hvem siger, at det derfor er rigtigt! Man kan
jo dog aldrig vide —«
»Jo, det er saamænd nok rigtigt!
Tak, Doktor Holmsted, fordi De har lært mig
den eneste Vej til Fred og Lykke — i hvert Fald for
en Kvinde.«
Hun svang sig op paa Cyklen og suste bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
