- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
143

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIV. Billedet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

Med dirrende Stemme sagde Helene, idet
Taarerne traadte hende i Øjnene: »Herregud! Maa jeg
nu ikke have min Faders Billede hængende over
Sengen ?«

»Er det Deres Fader — den unge Mand?«

»Det er Fader i hans bedste Aar; men han saa
for Resten aldrig gammel ud.«

Lidt efter sagde Apotekeren: »Ja, naar det er
Frøknens Fader —«

»Saa bliver det alligevel, som jeg har bestemt!«
sagde Fruen, der et Øjeblik havde vaklet, men
fæstnedes i sin Beslutning af et ildevarslende Glimt i
Desiderias Øjne.

Helene havde rejst sig op og sagde: »Jeg har
allerede hængt det over min Seng igen!«

»Og der skal det ogsaa blive hængende!« sagde
Bedstemoder. »Du vil da ikke nægte Lærerinden at
have sin Faders Billede over sin Seng. — Nu har
jeg ikke hørt om andet end det Billede hele Dagen.
Jeg saa Posten komme med det, jeg hørte Frøken
Rørby banke Sømmet i til den grevelige Ahne, og
jeg stod tilfældigvis bag Skorstenen, da hun spurgte
Stine, hvorfor det var flyttet. Nu vil jeg ogsaa se
det Billede.«

Hun gik hastigt ud af Stuen fulgt af Preben.

Anna blev tilbage; hun holdt Helenes Haand og
saa ængstlig fra hende til Moderen.

Helene skønnede nok, at det var en
Pyrrhussejr, hun havde vundet.

— Man havde hørt Bedstemoders taktfaste Trin
op ad Trappen.

Et Øjeblik efter kom Preben farende ned
raabte grædende: »Bedstemoder er død, Bedstemoder
er død!«

Alle ilede op paa Loftet, Helene forrest.

Slet saa galt var det nu ikke.

Men inde paa Helenes Værelse laa Bedstemoder
bevidstløs foran Billedet af Helenes Fader.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free