Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXV. Flyvegriller - XXVI. Det hemmelige Kammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Ja, Sagen var jo stor nok: det var Moderen og
Søsteren, hun kæmpede for; — men, lade sig træde
ihjel af Gæs, det var en sen Død!
Og hun maatte vel ogsaa tænke lidt paa sig
selv! Kunde hun forsvare at lade sig sejgpine af
denne dumme Kancelliraadinde og hendes utaalelige
Datter, samt af alle Egnens Sladderhanke? Men
opgav hun denne Stilling, hvad saa?
Nej, hun maatte holde ud.
Maanen skinnede ind ad Vinduet paa Faderens
Billede.
Hun syntes, at han smilede til hende.
Og hun sov ind ved Daggry.
Da Solen begyndte at skinne og Fuglene at flyve,
fandt Helene først Hvile for sine urolige Tanker.
XXVI.
DET HEMMELIGE KAMMER.
I Begyndelsen af Juli var Bedstemoder bedre; men
hun havde endnu ingen Lyst til at staa op,
hvilket Holmsted var meget ked af, da han mente, at
den lange Sengeliggen tog for meget paa hendes
Kræfter.
Hvad imidlertid ingen vidste, var, at hun i de
sidste Par Uger stod op, naar de andre var i Seng,
og gik til Ro, naar de andre stod op.
Hun havde i den Tid travlt.
Hun eftersaa sit Tøj, ordnede sine Papirer, sad
længe i de lyse Nætter og saa over mod Skoven, til
Solen begyndte at hæve sig, og Fuglene hilste den
med Sang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
