Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVI. Det hemmelige Kammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Frøken Ipsen stod som lynslagen: »Hemmelige
Kammer; ja, bi du lidt!«
Helene kørte i jagende Hast og næsten uden at
se sig om gennem Skoven; da naaede hun ind paa
et Sted, hvor hun ikke havde været før. Vejen
hørte op, og hun maatte staa af og gaa.
Ad en lille Sti naaede hun op paa en Bakke,
hvorfra hun saa ind over en aaben Plads.
Der var en Eng, hvorpaa stod nogle spredte
Birke.
I Forgrunden Rønnebærtræer og paa den anden
Side Graner.
»Sverrig, Vårmland!« raabte det inden i hende.
Saa havde Faderen dog Ret, og Gud havde vist
hende Vejen.
Ja, til Veninden deroppe i Granens, Birkens og
Rønnens Hjem vilde hun skrive.
Og her ude i Skoven, hvor ingen saa hende!
Hun tog sin Lommebog frem og skrev med
Blyant Blad efter Blad ud af sit arme, forpinte
Hjerte.
I varme Ord skildrede hun Situationen og bad
om Raad. Da hørte hun noget borte Løvet rasle.
Hurtig Afslutning!
Men nu Konvolut — hun gad ikke staa paa
Stationen, maaske for Stationsforstanderens Øjne, og
pakke disse Blade ind — men sandelig: hun var
hjulpen! I Tegnebogens eneste Rum laa Moderens
Billede i en Konvolut.
Saa hjalp hun ogsaa til.
Helene tog Konvolutten.
Nu hørte hun faste Skridt.
Hun vidste knap, hvad hun gjorde, saa nervøs
og overophidset var hun bleven.
Og idet hun delte sine Øjne mellem Brevet og
den Kant, hvorfra Lyden kom, rev hun i en Fart
Bladene ud og puttede dem i Konvolutten, som hun
tillukkede og gemte i Tegnebogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
