Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVII. Uvejret bryder løs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
»Hun beder sig undskyldt paa Grund af
Hovedpine,« sagde Apotekerfruen.
En høj Latter var Svaret.
Og Frøken Ipsen hvæsede: »Hun har dog endnu
Skam i Livet, siden hun ikke tør se os ind i
Øjnene.«
»Hun —!« raabte Justitsraaden. »Nej, hendes
Frækhed gaar over alle Grænser!«
»Hvad mener De, kære Justitsraad?« spurgte
Apotekeren ængstlig.
»Skandale!« brølede Nærum ham ind i Ansigtet.
Kancelliraadinden blegnede.
Justitsraadinden og Berta saa lidt hoverende ud.
Fru Ludvigsen fikserede gennem Stanglorgnetten
hele Selskabet.
Grosserer, Manufakturhandler Ludvigsen gjorde
af og til sin Yndlingsgestus, der bestod i, at han
pludselig ståk højre Arm i Luften og lod den falde
ned igen, som om han hentede en Rulle Tøj paa
øverste Hylde.
Desideria saa stærkt afficeret ud.
Og Astrid sad som sædvanlig med aaben Mund,
som om hun skulde til at synge.
Saa sagde Frøken Ipsen, idet hun satte sig paa
Klaverstolen: »Ja, jeg havde tænkt at præsentere
Dem min udmærkede Elev i Aften, men det bliver
der nok ikke noget af.
I Stedet for vil De faa en forbavsende Prøve
paa Frøken Rørbys Fingerfærdighed. For mig kommer
den Skandale, jeg i Dag har opdaget, ikke som et
Lyn fra en klar Himmel. Jeg har længe set Skyerne,
ladede med den Rørbyske Elektricitet, trække sig
sammen over hele Egnen.
Og det forbavser mig aldeles ikke, at Lynet nu
har slaaet ned paa Apoteket. Jeg har stedse anset
denne Frøken Rørby for en dekadent Person, der
ikke hører hjemme i et saa moralsk Hus som
Kancelliraadens.
Men De lader jo til, mine kære Venner paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
