Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVIII. Nattens Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Saa kom den Tid, da vi skulde giftes.
Jeg maatte ikke se de Anstalter, der blev trufne
paa Gaarden.
I Juni skulde Brylluppet staa.
Saa blev jeg i April Maaned sendt til en Tante
paa Fyen, hvor jeg skulde være et Par Maaneder.
Jeg havde aldrig før været paa Landet i den
Forstand; for paa den Egn, hvor min Forlovede
hørte hjemme, var der temmelig kedeligt. Men her
var der Udflugter til Skove og Udsigtspunkter,
Køreture og Sejlture.
Da kom jeg for første Gang i mit Liv til et
rigtigt Skovbal.
Det var den 7. Mai.
Foraaret var kommet tidligt det Aar, og Bøgen
stod i sit fej reste Løvspring.
De lyse Nætter var lige begyndt, men Luften
havde dog endnu ikke naaet sin fulde Klarhed.
Der hang kulørte Lamper i Træerne, ligesom
der afbrændtes Fyrværkeri og bengalske Lys.
Da saa jeg pludselig, i Skæret af saadant et
flammende Blus, som en Aabenbaring en ung Mand,
— det var, som der løb mig en Ildstrøm gennem
Aarerne.
Lidt efter kom han hen og inklinerede for mig.
Jeg vidste ikke, hvad han hed; og han spurgte
ikke om mit Navn.
Vi dansede med hinanden hele Natten, vi
spaserede sammen.
Da jeg var den eneste fra Tantes Hus paa
Ballet, lod jeg Vognen køre hjem.
Han fulgte mig gennem Skovene.
Jo mere det gryede ad Dag, jo vanskeligere blev
det mig.
Jeg maatte jo sige ham, at jeg ikke var fri; men
jeg kunde ikke, jeg nænnede det ikke.
Jeg gyste for, hvad der vilde komme.
Og saa kom det ogsaa, saadan som jeg aldrig
havde tænkt det, knap nok læst om det: en liden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
