- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
178

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIX. En Overraskelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

Hun kyssede Helene varmt, saa hende længe ind
i Øjnene, rejste sig og sagde: »Jeg siger ikke farvel;
for, hvor langt De saa rejser, og hvor De saa
kommer hen i Verden, er jeg altid hos Dem.«

Hun gik et Par Skridt og sagde med et svagt
Smil: »Saa, er jeg nu fornuftig?«

Helene nikkede.

Anna gik langsomt mod Døren.

Da vendte hun sig, saa bedrøvet paa Helene og
sagde med Graaden i Halsen: »Skriv!«

Saa gik hun rask ud af Stuen.

— Frøken Ipsen, Fru Ludvigsen og Astrid, samt
Fru Nærum og Berta mødtes efter Aftale samme
Morgen i Nakkerup for at afvente Begivenhedernes
Gang.

Der var meget stille om Apoteket.

Men lidt over 9 kørte en Arbejdsvogn frem,
belæssedes med adskillige Kufferter og forsvandt ad
Stationen til.

Hvad var dette?

Havde Frøken Rørby en saadan Bagage?

Ved Halvtitiden rullede Niels med Enspænderen
frem foran Apoteket.

Døren aabnedes.

Først kom Stine med Vognstigen.

Saa Apotekerfruen med Desideria, dernæst
Apotekeren.

»Nu kommer hun!« hviskede Frøken Nærum.

Og saa kom — Bedstemoder med Preben.

De sammensvorne saa paa hinanden. Frøken
Ipsens Øjne formørkedes.

Bedstemoder kyssede Preben, tog højtidelig
Afsked med de andre og satte sig i Vognen.

Nu viste Helene sig med Anna i Haanden. De
tog en kort, men inderlig Afsked. Helene sagde
dernæst farvel til den øvrige Familie.

Frøken Ipsens Øjne blev mørkere og mørkere.
Saa satte Guvernanten sig ved Siden af
Bedstemoder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free