- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
185

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXI. Värmeland du sköna!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185

Hvor forskellig fra de lukkede, skyggefulde
danske Bøgeskove var ikke denne aabne, svenske
Løvsal!

Rønnen med svagt rødmende Klaser, Granen
med halvt røde, halvt grønne Kogler og Birken med
sine hængende, fryndsede Kviste hilste hende.

Lyngen blomstrede, røde Skovjordbær tittede
frem langs Vejen. Og høje Fyrretræer med rødbrune
Stammer duftede hende i Møde.

I Solglans laa Skovenes stolte Dronning, det
herlige Värmland for hende.

Da opdagede hun lige med et ved Siden af
Vejen tittende frem mellem Træerne en hvid Villa.

Midt paa Gaardspladsen var der en grøn Plæne
med en Kæmpegran; langs Vejen stod skinnende
Birke og mægtige Rønnebærtræer.

Midt paa Plænen gik en dejlig hvid Hest og
græssede. Den rejste Hovedet og nærmede sig
Helene, der klappede dens bløde Hals.

Den lod til at synes godt om hende og fulgte
efter, da hun gik hen imod Bygningen.

Mon det var den fortryllede Prins, der kun
ventede paa det forløsende Ord for at kaste
Dyrehammen og føre hende ind i Eventyrslottet?

Ja et saadant syntes virkelig Villaen at ligne!

Der laa en stille Soldis om de hvide Mure.

I Vinduerne stod Geranier i alle Farver. Røde
og hvide Roser slyngede sig, rigt blomstrende, om
Verandaen og op ad Villaens Vægge.

Men intet Menneske saas, og ingen Lyd hørtes.

Det var jo Torneroses slumrende Slot!

Hun traadte ind paa Verandaen.

Da hun vendte sig, saa hun, at Hesten løftede
Hovedet og stirrede efter hende.

Døren til Forstuen stod aaben.

Hun gik derind.

Døren stod atter aaben til en Stue.

Hun traadte ind.

Endnu ingen at se eller høre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free