- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
190

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXI. Värmeland du sköna!

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

saa haard Haand, at der var Fare for Støvet paa
dine Sommerfuglevinger!«

»Ja, saa er jeg glad,« sagde Helene.

Men i samme Øjeblik, hun havde udtalt dette,
brast hun i Graad og kastede sig om Frederikkes
Hals.

Almgren havde ikke haft dette Tilfælde i sin
Praksis og listede af.

Lidt efter gik Fruen.

Og Helene satte sig til at skrive til
Bedstemoder.

— Efter Aftensbordet gik de ned til Elven.

Helene saa forbavset paa den rivende Strøm,

der løb lige forbi Haven.

Hun mindedes den lille Bæk i Apotekets Have.

Og der syntes hende langt mere Fred over
denne brusende Strøm end over den stille Bæk.

»Her er dejligt i Varmland!« sagde Helene
varmt.

»Ja, her er dejligt,« sagde Almgren. »Man siger,
vi bor langt fra Verden og ensomt; men, hvad vil
det sige ? Jeg har min Familie, mit Hjem, alle disse
Mennesker, i hvis Kreds jeg færdes som Ven og
Læge. Og desuden: lever vi ikke under de samme
Himmeltegn, har vi ikke den samme Sol, om den
end skinner lidt sjældnere, men saa til Gengæld saa
meget des varmere. Og aldrig finder De vist en
herligere Maane end den, der spejler sig i vore klare
Vande og blanke Isflader. Maa jeg spørge, om De
har lysere Stjerner end dem, der fortæller os gamle
Eventyr, naar Slæden bærer os over Värmlands
store Snemarker, tilfrosne Søer og gennem dets
snedækte Skove i den tindrende Vinternat? I de største
Byer mellem Millioner af Mennesker er man mere
ensom end her under Milliarder af Stjerner.«

— Da Helene kom op paa sit Værelse, aabnede
hun Altandøren og saa ud i den lyse Nat.

Skovene og Fjældet stod mørkt mod den klare
Himmel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free