Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXII. Et svensk Hjem - XXXIII. Brev med en Efterskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Om Natten vaagnede hun.
Maanen skinnede ind ad Vinduet. Dens Glans
faldt paa det gule Messingpendul.
Hun for forskrækket op.
Der sad et Ansigt paa Pendulet, det Ansigt, hun
ikke vilde se, og som dog fulgte hende allevegne.
— Maanen gled bag en Sky.
Og hun faldt i Søvn.
XXXIII.
BREV MED EN EFTERSKRIFT
København, 8. August.
M en — Helene!
Kæreste Helene! Fløjne og forfløjne Helene!
Ja, spaaede jeg ikke rigtigt? Du har virkelig Uro
i Blodet.
Vi ventede og ventede paa Brev fra dig; jeg
skrev og skrev. Der kom ingen Svar. Katrine
smaalo, som hun gør, naar hun er i daarligt
Humør. Moder blev urolig i Sofahjørnet.
Saa maatte jeg jo tage mig sammen. Aa du
— alle de Krøniker, jeg maatte fortælle de to store
Børn: først, at det var Syltetiden, og I var saa
optagne — og du med — og saa var det travl Tid
paa Posthusene med alle de Feriebreve og
Prospektkort, der ogsaa blev syltede — og saa
huskede jeg pludselig — nej, hvor jeg løj! — at vi
ikke i mindst 8 Dage maatte vente Brev. Og, jo
mere jeg søgte at løse Garnet, jo større Vilderede
kom det i.
En Dag hørte jeg, da jeg kom fra Byen, at
Moder var gaaet ud i Køkkenet for at lade sig be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
