Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXIV. Saa fast en Dæmning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
»Du Frederikke! Nu har hun været inde ved
Billedet igen!«
»Aa, 1 dumme, dumme Mænd! Tror I da ikke,
man bestiller andet end tænke paa jer og jeres
Billeder, I indbildte Afguder!«
Hun kyssede ham; og han gik i dybe Tanker
over paa Konsultationsstuen.
Imidlertid kørte Helene i jagende Fart op over
den brede Landevej ad Østmark til.
Men hun saa ikke Naturen, der dog laa for
hende i glimrende Høstbilleder.
Hun standsede Cyklen og gik med den op ad
en Bakke.
Hvide, solskinnende Skyer gled over Himlen,
skiftende og atter skiftende i de sælsomste Former.
Hun stod paa engang stille.
Saa hun ikke der mod Himlens Azur en Profil
som en Silhuet paa en blaa Væg!
.... »Ja, følg mig kun, forfølg mig vaagen og
i Drømme. Jeg ler kun ad dig, fri som jeg er, fri,
fri, fri!« ....
Hun hørte i det samme Sang, Sang af klare
Barnestemmer.
Hun stod uden for Skolen.
Saa stillede hun Cyklen og gik ind i
Skolestuen.
Hun havde hos Doktorens set Lærerinden.
Denne bød hende en Stol og spurgte, om hun
vilde høre Børnene synge.
Ja, det vilde hun naturligvis gerne!
Og nu rejste Børnene sig, idet de alle stirrede
paa den fremmede, danske Frøken, der sad saa
tankefuld og drømmende foran dem.
Helene klappede en lille, bleg Pige, der sad paa
forreste Bænk og saa saa bedrøvet ud.
»Hvad hedder du?« spurgte Helene, som hun
troede, paa godt Svensk.
Nu lo alle Børnene, selv Lærerinden maatte
smile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
