Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i, fordi de aldrig vidste, naar de fangede
ham selv deri.
Det var i Middagstiden, og Skoven var
tom for Mennesker. Den hvilede i lykkelig,
uforstyrret Harmoni; Solen skinnede skraat
ind paa Stammerne og dryssede gennem
Bladene Guld ned paa fjorgammelt Løv.
Hen over Toppene drog sig en sagte
Susen, en varmt aandende
Kærligheds-Hvisken. Ellers var der saa lydløst tyst,
at et Blads Falden til Jorden hørtes som
en fin Knitren i det tørre Løv.
Det gik Erik Prahl, som det kunde
gaa ham, naar han i Kongens Have saä
en Flok legende Børn, eller naar han en
Søndag Eftermiddag mødte en tarvelig
Borgerfamilje, der glad i sin beskedne
Lykke traskede med Madkurven ud ad
Alléen; som det gik ham, hver Gang hans
urolige, utilfredse Hjærte stødte sammen
med noget, der aandede Fred og
Harmoni.
Han følte sig da som stillet overfor
noget fremmed, der uden at ville det blev
ham fjendligt; som han til daglig væbnede
sig mod med et medlidende Smil, en over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
