Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
legen Satire, der kun efterlod Bitterhed
hos ham selv, men som i Dag blev til
angstfuld Uro, en Manen frem af hans
Livs »hvad« og »hvorfor«, der flakkede
som en Flamme i Trækvind.
Skovens mægtige, selvtryggeFred lagde
sig knugende paa hans Bryst-
Trætoppenes Susen, der gik fra Top til Top,
langt bort i det uendelige, æggede hans
irritable Nerver.
Skovgudens Latter klang bag Træet,
hvorunder han laa . . .
Han vilde flygte, men blev liggende
uden at røre sig. En Edderkop, der
kravlede hen over hans blanke,
solbeskinnede Støvle, fik ham til at fare
sammen; han vilde knuse den, men turde ikke
af Skræk for at dræbe her i
Ensomheden.
Om der stod Mænd dér bag Stammerne,
Mænd med Knipler og Knive i
Læderbælter? Om den tykke Gren, der strakte
sig frem over hans Hoved, var raadden
og faldt ned og knuste ham?
Han prøvede paa at tænke paa Dagmar,
den lille brune Butiksjomfru; men det var,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>