Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
troede nok, at jeg var hans Tanke Dag
og Nat. Han laa under Tiden og kastede
sig paa Sengen i stor Sjælsnød. Hun
hørte ham bede, naar han var ene; han
bad saa angstfuld til Gud om Kraft, Styrke
— altid det samme.
»Jeg tror gerne,« sagde hun, »at han
vilde tilgive og dø med Forsoning, men
han tør ikke; og maaske har han Ret; men
jeg véd ikke — jeg kan dog ikke tro,
Oscar — det vilde være saa skrækkelig-
o
haardt!«
»Naar han sér dig« — foiede hun til —
»saa bli’r han dog maaske blød, og jeg
tror, han vil være roligere bagefter.«
Det var ud mod Aften, at jeg gik ind
i Sygeværelset; Gardinerne var trukne for,
Lampen endnu ikke tændt, saa der var
næsten mørkt.
Jeg horte bag Skærmbrædtet en svag,
forpint Stønnen.
»Er det dig, Emilie?«
Jeg kunde ikke svare du, Stemmen
sad mig fast i Halsen, og da jeg gik om
bag Skærmbrædtet, hen mod Sengen, var
jeg ved at synke i Knæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
