Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Frits Heering sad henne ved Vinduet
og stirrede, tung i Sinde, ud i Nattens
Mørke.
Han havde ikke været oplagt til at
gaa i Seng, havde ikke gidet tænde Lys,
og sad nu dér, tankefuld, bedrøvet, gjort
vemodig ved Sommernattens milde Fred
og bløde Aande, der strejfede hans Kind
saa dulmende lunt; han mindedes den
Fornemmelse, naar han som Barn om
Aftenen søgte Trøst for et og andet med
Ansigtet skjult i Hovedpudens Dun.
Den linde Stemning løste hans bundne
Følelsesliv; det kom over ham som en
Trang til at græde over sit indholdsløse,
ulykkelige Liv, over sin Forladthed. — Ja,
for han saä det jo nu, saa bitterlig klart,
at ene, ene var han, uden Yen, uden et
Menneske, han i Fortrolighed med Tillid
kunde aabne sit Hjærte for.
Nu forleden. Han var begyndt at tale.
Saa havde den anden vrænget ad alt,
havde været frygtelig morsom. Saa blev
han stum, indtil den anden pludselig
ligesom fortrydende havde spurgt: »Er du
fornærmet? Du véd jo —« Naturligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
