Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jo vist, Barn.« Og hendes Haand
trykkede fastere mod hans Knæ. »Men saa
kæmper man ærligt og med Bøn mod
Tvivlen, saa kuer man den ned, Carl, saa
river man alt sit ynkelige Hovmod ud, om
saa Hjærtet bløder derved; men man søger
ikke Tvivlens Bestyrkelse i daarlig
Omgang, man flyer ikke Herrens Hus, man
læser ikke Vantroens sledske Bøger —«
Men da hun saa, at Carl kun blev
koldere ved hendes Ord, rejste hun sig og
lagde Armene om hans Hals, og hendes
Stemme blev saa blød og bristende:
»Min egen Dreng, jeg skænder jo ikke
— jeg blot beder dig: Slip ikke Herren
din Gud, og slip ikke din Mo’rs
Formaninger ; dem vokser man aldrig fra. Jeg
har jo kun dig tilbage; gik ogsaa du, saa
sad jeg alene med Gud. Gud er naadig,
Barn, og god, men ene med ham, altid
ene under hans Storheds Tugt — jeg
holdt det ikke ud. Og derfor — ikke
sandt Carl ? — vil vi to holde sammen, vi
slipper ham ikke, Haand i Haand vil vi
bede ogsaa for din stakkels Bro’r, for du
sagde det jo: Du blot tvivler til Tider,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
