Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af pressens udtalelser om Knudsens „Unorsk og norsk“ hidsættes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i^=v=i=i^l=r=i=T=l=T=i=fi:i^l=^^ I=S
%
1
i
\
ss
!.
II
norsk*, hvor man ved at slå efter et fremmed ord vil kunne finde en god over
sættelse deraf. Man bruger jo ofte fremmede ord, fordi man er bleven så vant
til dem, at man ikke ved at nnde et tilsvarende norsk ord, skjønt man kanske
gjerne vilde betjene sig deras. Herr K.s leksikon er her værdifuldere end en al
mindelig fremmedordbog, fordi denne sidste ved at lægge vægten på forklaringen
af begrebet ikke tåger de sproglige hensyn til at finde et i samtalen eller skriftlig
fremstilling anvendeligt ord. På samme tid kan herr Knudsens leksikon i ikke
ringe grad gj«re tjeneste som fremmedordbog; oversættelserne er valgte med
omhu og moderation ; de forslag, som andre kar gjort, er ofte blevne optagne,
og forfatteren har ikke s»gt at stikke det af ham selv opfundne frem ; man må
meget mere forundre sig over, at hån har brugt sine originale udtryk så selvfornæg
tende få gange. Hans egne ord er altid mærkede med ? for at betegne dem som
forslag. Bogen er vel værd at eje, og den burde kunne anskaffes af hver dannet
mand og kvinde, så billig er dene. Stavangeren 12. maj 1880.
»Nan rna i sandned beundre den rignoldige samling, nerr overlZereren nar
draget frem til denvttelse i skrift og talesprog. vet er i sandved et foryenst
fuldt ardeide. Om man ikke vil ga sa langt som vore malstrZeveres venstregruppe
i at reformere vort sprog, er visselig alle venner af vart lands sunde, nationale ud
vikling enige i, at vore forskjellige dvgdedialekter indeliolder kjerneord, der dAde
ved sin Zelde, indnold, farm og lyd ganske anderledes d»r druges end de mange
fremmede ord, der übillig kar taet en vis dorgerret; men nvor skulde man i en
kart kunne knde disse fra? Uer vil overlærer Xnudsens rige arbejde, der er for
lattet med det dvbeste kjendskad såvel til oldtidens sprog som nutidens dialekter
og det mest omfattende kjendskab til forfattere om og af begge vde en vZerdi
fulcl tjeneste, sam vi ikke «oksoin kan skatte. forbausende IZerdom og fortrinlig
benvtttelse af denne msder 05 overalt i denne bog, som vi anser uundvZerlig for
ennver embedsmand, det lar nogen befatning med vor landalmue. kled denne i
nknd vil ingen sta forlegen biandt vore bønder». H/o/eie
«venne fremmedordbog er aldeles udmZerket og sa fuldstZendig, at der
neppe vil forekomme noget ukjendt ord nverken i tale, blade eller skrifter, uden
at dette iindes gjengivet med ilere af vare bedste tilsvarende norske ord, uvorimei
lem man kan vZelge. ven vil desuden vZere til fortrinlig lijZelp for alle bog- og
bladskrivende folk, sa at de med letked kan knde gode norske old, nvnrmed
fremmede kan erstattes». /)en un^es F,
»I vor materialistiske tid, da nensvnet til fordelen spiller en sa frem
ragende rolle, er det en sand nvdelse at ia fat i et arbeide, der i den grad ba;rer
preget al kun at v^re skrevet af interesse for den ide, det representerer, som
dette, venne ide er ito ord: «Unorsk-norsk». Ingen nordmand vil kunne stille
sig nelt ligegvldig ligeoverkor denne ids, om end de fZerreste vil kave den gjennem
f»rt til den vderligned som overlserer Knudsen, og ingen nordmand vil derfor
kunne stille sig kelt ligegvldig ligeovertoi denne bog«.
»ven, som kar den mindste sproglige interesse, b»r skalke sig dette vZerk.
vet indeliolder en anseet sprogmands og en varm fZedrelandsvens arbejde i 10 ar.
Og kans formal med bogen er dette : mere og mere at blive af med alt I3negads
i sproget og derimod tåge vort eget i brug. Vi kjender til den kamp, som
X. Knudsen fra sin ungdomstid til sin alder nar s^rt lar sprogets udvikling i norsk
retning; da Helgeland ved sin dsd slåp denne del al sit arbeide som alt det
andet, blev X. Knudsen i dette stykke (ved siden al Ivar H,asen) Qans egentlige
arvtager. Og kan kar aldrig kvilt ellei givet sig over, aldrig Zendset kan, aldrig
ladt vZere at svare pa noget pågang (eller angreb). — — — Nlter den strid, som
er opkommet mellem den «dansk-norske» X. Knudsen ug de «norsk-norske», s^nes
kans «Unorsk og norsk» os at indekolde et forslag til forsoning. Nan ap
tåger nemlig i bogen, såvidt vi kan skjenne, alle norske ord, som er i brug i
landet, enten de kar vZzret brugte pa prent eller ikke. vertor vil da også bogen
vZere uundvXllig for dem, som vil IZere sig til at skrive et godt norsk sprog, såvel
sum lor dem, som vil bekolde det nuvlerende skriltsprog som grundlag, lnen
fornorske det. kar brug for bogen. venne og Ivar basens ordbog, pa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
