Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andre udgrejinger får stå hen, indtil fortalen til det hele værk
kommer.
Hvad ordningen av rå-æmnet inden omfanget av hvert enkelt opsæt
eller ordbogs-„artikel“ vedkommer, da er de meddelte ordforklaringer eller
avløsere opgjort efter tittelordets 1ste, 2den, 3dje osv. tydning, med semikolon
eller punktum mellem hver. Hovedsagen er dog her vistnok ikke så
meget orden og følge, som dette, at den, som leder efter et ord, at bruge
i stedet for et andet, som han av en eller anden grund, f. e. for den valgte
stilarts eller for versets skyld ikke finder sig rigtig tjent med, på vedkommende
sted („Artikkel“) i ordbogen finder et vist forråd af mere eller mindre
meningslige eller samtydige ord, som han kan gjøre udval(g) av. Bogen
nævner op de ord, som det til brug for den skrivende i øjeblikket
kan blive spørsmål om, for at han ej skal være nød
til at hangle igjennem med det fremmede eller mindre gode,
fordi han ikke er i stand til at hitte på noget av vore indenlanske
og bedre.
Men hvor mange er det vel, som har viljen til at lægge sig en bog
som denne til? Flerheden synes jo mere at stå på fremmedordenes end på
målrenskingens side, og mon ikke samme flerhed snarer skulde ofre noget
til beste for det udenlandske målstræv, „Kraakemaalstrævet“, end for det
dansknorske eller det norsknorske, – hvis ellers stræv mod fremmedord
skal regnes til noget af disse to? (Det er i så fald vistnok kjærnen
av dem begge.) Og om et mindretal har hjerte for norsk målbedring,
hvor mange av dette mindretal har så råd til at kjøbe en bog til en pris
av 15—16 kroner?
Kunde bogen derimod fås for, hvad de kalder røverkjøb, til spotpris,
så var dog dyrheden ikke længre i vejen. Rent ud at give den bort har
jeg nemlig ikke fundet rådeligt. Hvad folk får uden nogen opofrelse, bryr
de sig jo i regelen ikke stort om. Desuden var det heller ikke let at
udfinde, hvem blandt de 1,800,000 normænd den skulde kunne gives til
med håb om, at den virkelig blev brugt og kom til at gjøre påregnet nytte.
Bogen måtte altså betales, men bare med f. e. en fjærdedel av den sande
pris, altså med en 4 kroner, og de, som ikke gad løse den mod dette lille
vederlag, kunde da med grund forudsættes, heller ikke at have villet gjøre
brug av den, om de havde fåt den som ren gave.
Men hvem skulde så tilskyde de 12 kroner for hvert eksemplar, som
skulde eftergives kjøberne? At søge stortinget eller regjeringen eller f. e.
videnskabsselskabet om hjælp til dens udgivelse, vilde næppe have ført til
noget. Overalt er der fuldt af sådanne, som er dåret av den fremmede
trolddom, er drukne av den sydlandske vin. Best var det nok, tænkte jeg,
om jeg kunde hjælpe mig selv. Til den ende har jeg da i lang tid lagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
