- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
viii

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Andre utgrejinger får stå hen“, hette det i forkøps-inbydeisen, „intil
fortalen til det hele værk kommer,“ og her får da disse utgrejinger foregå,
at sige for så vidt de ikke vel kan henvises til et eget skrift, som jeg nemlig
med tid og lejlighet agter at utgive, og som tilmed delvis allerede har
været trykt før, i tidender eller tidsskrifter. Hvad der i ordboken intages,
vil gå ut på, i et og annet at retlede læserens opfatning av en del
forekomster i den, for således at greje floker eller forekomme misforståelser.

Et mistak fra læserens side, som dog er let forklarligt og, da det
ligger så nær, meget undskyldeligt, er at han gærne vil bruke samme målestok
til denne som til de andre ordbøker, han kænner. Når derfor bl. a.
Litteratur eller Fænomen her blir „for“norsket — det første med 15, det
siste med 18 ord, så vil denne ordfylle vistnok forekomme ham utidig og
urimelig, hvis han i hvert av vedkommende to opsæt (Artikler) ikke ser
annet æn utlæggelse av de to ords inhåld; ti dertil, synes han, måtte 2—3
av de 15 eller 18 være nok, forutsat at vedkommende hadde skønsomhet
nok til at vælje de beste, og de andre 13 og 16 har da til unytte optaget
først forfatterens, så boktrykkerens og tilsist læserens tid og således gjort
boken større og dyrere, æn den vilde været, om K. K. hadde forståt at
spare, på rum, på sin egen og andres arbejds-kraft og på den kostbare tid.

Ja, slikt lar sig tænke og sige, men det er et spørsmål, om almenheten
ikke ved nærmere eftertanke vilde ha funnet sig brøstholden ved den
sparsomhet. De 15 og 18 norske ord i de to opsæt er ikke selvgrod, har
ikke gjort sig selv, men er fremkommen som forslag, forslag til avløsning
men alene den skrivende og talende almenhet har ret til at avgøre, om et
eller flere eller mange eller intet av disse forslag skal bli lovtagen, lovhjemlet
del av det fremtidige norske ordforråd. Et lovforslag er jo som sådant
ikke lov, men blir det først, når det ad foreskreven vej, hos os igennem
stortinget, er ophøjet og stemplet til lov. Men således er et ordforslag, et
laget nybakt ord, ikke noget virkeligt, landsgyldigt ord, før den skrivende
og talende almenhet, som i målsaker er det lovgivende folkeråd, er stortinget,
har lyst det i kul’ og køn, har knæsat det, og derved frælst det fra
den gruelige lod at bli „utsat“ eller i egentlig forstand „henlagt“, hvad jo
i våre hedenske fædres tid ofte blev gjort med vanskapte eller mindre livføre barn[1].


[1] Derfor er det likeså utidigt at anke over, at en har foreslåt noget flere nye ord
æn de fleste andre, som at gi en stortings- eller annen statsman fantord for at
ha foreslåt flere lover æn andre. Det måtte da være, at ord- eller lovforslagene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:52:36 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/unorsk/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free