Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xxm
næringer og bkudvNrk, BtlLLver utrettelig med at blande op og lage sær
mål, hver pk sin mark av vårt gamle fælles mål-område. Og virkningen er
den samme som fordum i Babel, at den ene landsman — eller tilmed den
ene ørkesman — ikke forstaar ben andens Tungemaal". Et særmål gror
op på wteologens" en(d)emlerker, et annet på Juristens", et tredje på filos
ofens", et fjærde på den militæres"5 et femte på nmedicinerens", et sjette,
syvende, ottende, niende og tiende på zoologens", botanikerensu, nmine
ralogens", geologens" og nkemikerens", — og musikeren, aktøren, skulp
tøren, grossereren, koffardi-mannen får da se til at følge med tiden og bli
likeså ndannetu og nsproglærd" og neuropæisk" som alle de andre. I
stedet for et helt norsk folk, som vi engang var, med sams og så godt
som üblandet norsk mål i bv og bygd, i høgre og lægre samfundslag, er
vi nu som de ville i Amerika sprængt fra hinannen i mange små- (indianer-)
stammer hver med sit kråkemål, som ej ret forstås utenfor stammens eget
lille Ravnekrok (eller Krawinkel). Teologstammens tale er et tatermål, er
Frimurersftrog, i medicinernes land likesom disses er det i teologernes; det
juridiske folk i folket skønner ikke, hvad „krigs"folket taler om, og «kri
gerne" igen ikke hine. Ja, selv bønder og skolelærere er nu — takket
være den tiltagende skolegang og den utbredde bladlæsning — iblant så
lærde i Sftrog", at den stakkar, som kun kan et", kan norsk ret som
det er står rent opråd’ og vet ikke rigtig enten ut eller in i al denne bro
kede og flokede europæiskhet og sprog"lærdom.
diBB6 solk i tolket BaledeB ikke Bk^uuer biuanllsuB tale, kan vel kor
en del komme av, at ikke alene ordene, men og dersB iubald er kremmed
(eller pa kråkemål: af Mangel ikke paa Sprogkyndighed alene, men og af
Mangel paa Realkundskab"). Nen Ia 08 un bare fk<rBt ka b«evet den miB
-ligbet, Bom bare nar Bin gruv i ordene, 8a kan vi altid BnakkeB med om
resten Benere. vst er nemlig klart, at om alle kunde alt, var iunenavere
av al verdens KuuBkap, vilde de dog ikke tatte ninanuenz tale, nar uogle
meddelte Big pa tranBk. andre Big pk ruBBiBk, og atter andre talte latin,
grsssk, bebraiBk eller BauBkrit. vet rette vilde v«re, at de av vkre med
borgere, Bom oparbe^der nvsr sin del av den europa^ke KunBkap eller KuuBt,
til beBte kor 08 alle, vkre kagmNu" nemlig, ogBk oparbe^dede byer Bin til
-Bvareude del av morBmklet; ti iNk-MNU, de, Bom bare er balvlZsrde ellsr
bar kunskapen, KuuBten m. m. pk andre el. trechs band, i egeuBkap av almen
dauuelB6, torBtkr i det bele ikke det, Bom Bkal uttaleB pk morBmklet, 8k godt
Bom de BNr-kvudige, og kan derkor ikke 8k vel knue eller korme de bsBts
innenlandske ord kor det. Nkr altBk vare BNrlierde ( kagmNu") Bkriver liers
b<3ker kor alm6NBkoleu, og derved overksrsr den i Biu mklkorm mers
barbariBks el. europso^ke BZs r lærdom pk 2imeudanneiB6UB omrkde, var
<iet dereB Bkvldigbet at ta tiden i agt og ikjjre Bamms det i landet almen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
