Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIV
gyldige bokmål og ikke oversvømme dette hver med sine fremmede myntslag,
som folkets store flerhet bare blir bryd og narret med.
Det har da også Ivkkeli3vis i længre tid været et vist målstræv i gang
i de ulike sær-kunskaper eller -kunster, og adskilligt er utrettet, men ænnu
er det litet forslag i det, og det kommer fremdeles mange flere fremmedord
in i vårt mål, æn de ænnu så få målrenskere kan få drevet ut av det.
Imidlertid er det nu vo’n til et kommende omslag, et bakstræv, idet selv de
vlerste krakemal-strNvers, lækerne nemlig, nu av og til blir tiltalt og for
manet til omvendelse og botsøvelse (målbøting, målstræv) av en og annen
i sin egen mitte, noget, jeg siden skal påvise, da jeg ej bar kunnet ta
redsB^reiBeu in i denne bok. — Dette hele sted er, livorvel ikke strængt
nødigt som retledende eller for bokens skyld, inskut her, kordi dette skrift
vites at komme i mange hænder.
De, som ej har lært de utenlandske mål, som vare fremmedord skriver
sig kra, vil ikke ha så let for at kænne de inflyttede fra våre egne. For
slike læseres skyld — og de utgør det store flertal — er det efter opsæt
eller tittel-ordet ofte vedteZnet, om det er latin, græsk, fransk, engelsk, tysk
(med n. s. el. n. f. eller nt. er ment uedersaksisk eller nordtysk), oplys
uinZer, som kan bseude især tiltrænges ved de siste, fordi disse, nar det er
stelt noget med dem, og de har fåt dansk-norsk skik på sig, ofte tar sig
ut, som om de var ægte innenlandske. Også om dette æmne, om tysk
heterne i var skrift og tale, agter jeg, om adgang blir mig given, at skrive
en bok eller en del av en bok, likesom jeg alt før har uttalt mig noget om
det i min Lærebok i dansk-norsk sproglære" (nu i 3dje oplag, 1880), i
skriftet av 1862: Er Norsk det Samme som Dansk?", i nDen landsgyldige
norske uttale", 1876, men mest i «Haandbog i dansknorsk Sproglære", 1856»
hvad jeg derfor minner ds læsere om, som bar disse bøker, og som nu
under bruket av ordboken kunde ville ekterse, bvad de før måtte ha læst
om samme æmne. Men kor at også de andre kan forstå, hvor ord, som
efter rot og kærne at dømme synes utvilsomt at måtte være norske, har
fåt plas i ordboken som opsæt-ord og kat avløsere opnævnt som andre utlæn
dinger, er det best, jeg allerede nu siger noget om våre tyske for- og ekter
stavelser. Av den første klasse bar vi an-, be-, bi-, er-, kor- (når nemlig
for-" ikke mærker det motsatte av bak- eller efter- ; ti iså fal er stavelsen
norsk — såsom i forside, forben, forord, forældre —, eller er at forstå om
noget galt eller ondt: forvride, forløfte sig; også da er nemlig ordet for sa
vidt norsk) 03 endelig ge-. Prøver kan være: an-komme, an-del, be-rige,
be-uvtts, bi-bMper, er-uZere, er-1W386, for-længe, for-korte, ge-vækst, ge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
