Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Afslidt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afslidt — Aftale. 9
Stffltbt, *av-måd’, ut-m., *ut-nogg(j)en.
Slffltttte, ende (ar), endeligen op-gøre el.
gøre færdig, *fui’-føre, *ful’-ende, *ful’ne.
A— t (fuldendt), færdig, *ful’-ført, tilende
»bragt«, *al’. »Hanslivsgjærninger al’».
Afsipre (f. E. et agreminbe), av-duke. Lm.
Afstssvet, *av-dovna(d) ; (i Spj^g), *kasen
(eg. sumet); ut-sleten(i).
Afsmag, kjejm, m., ule, m. (jfr. *ul; ulne,
0: bedcervet, bedcerves), usmak, vansmak,
udåm, m., motbydelighet, ulyst. F«lll
A. ()om FW, *ulne, *kasne, *sane,
*lægne (o : bli *lægen, e) Jfr. Be
dcrrves. Fri fsr A., heM-iauz ; #god
dæmd, *rejn-d. (f. e. kop’, *kjæral(d).
Jfr. Muggerched.
Affmeltet, *av-sinZelta’ , av-tina(d), (av)
bråna’, -bræd. Jfr. Smelte.
Affnit (t. Slbfd&nitt), dejld, f., balk, bålk(o),
in., stykk(j)e, n., lo’t(u’), m. ; (afstaaret
Stykke), skur(d) (u’), m., (oftere) av- skur’
(gl. n. afskurår), ta’k, snejfd), n.
Afsn. i Vers el. Melodi (paa to Limer),
opta’k, n., lime, m. ; (paa een Linie),
vend, f. Jfr. Kapitel.
Affnitte. *skjære av, *karve.
Asfondre (t. absondern), *3kii^e fra, utskille,
*have frå, av-sundre, *Bun6re frå (gl. n.
sundra). AfsvNdret, *frå-skild, *frå-havd,
*fra-koinen, *ejn-staka. At ««ere llff.,
være føre seg sjøl, sær-tæken(e), Sær
skild, *særkomen, særleg, sær-lagd, sær
havd. Jfr. sær og kvar. A. (fraskilt)
Del, frå-tak, n.
Sffonbrtttg, sundring, f. Se Sondring
(tysk). Jfr. søndre (sundre).
AfspeiliNg, av-spegling, f.
Afspise med (t. abspeisen), få ham fra sig,
bli av med ham, la’ ham gå med . . .
Stftyombe (t. abf^anncn), løse, *slækkje
(o: gøre *3lak, o: slaft), *r^ine, rurmne
(o: gøre ruint, ruinineii^t), fire. Jfr.
Slappe.
Affpoerring, av-stængsle, f.
Afstamme, jfr. Nedstamme.
Afftammelse, -stamuing (Nedstammelse,
Herkomst, Descendens». av-dvr6 (I^lold.,
H. D.), byrd, fødsel, «et, Nt-f»rinF (Dr.
Vidor^). Jfr. Herkomst.
tCfftattb, fråstand, n. I lang A.. *på
langt hald. Afft., hvori «tolt kan fe en
vis Gjenstand, syn, f., båt-, land-, segl
syn. Kome i land-syn, o : pine Land.
Loengfte A., hvori man kan sine Land,
land-te’md(i), f. ; land-te’m, m.
Stfftad (overlade), *av-late. Han avle’t
gåren. A—et, op-laten (-leten). Jfr.
Overlade.
Affted, *av-stad(av-sta’, sta’), *av. *Dra(ge)
av. «Han var av og fiska’ «. ficfggc fl.,
læggje av gar(d)e, 1. i vej. Stffteb ! *Hejt !
(o : driv på I) Klem på ! Du må ne^te
på 6ej (o: p. dem).
Slfftemttte, Stfftemntng, se Stemme.
Slffttlle, avmærke, *ut-stake ; *mærkje av.
Afftikkende (t. abstechend), ulik, påfallende
(efter auffallenb?). Jfr. Stikke (af). A.
i Farve, av-let’(i). A. Fcerd, særlings
færd. H. D. Noget vift A., flamske, n.
Afftitker (Udflugt), kvårve, f. (av*kværve),
av-steg(i), n., (gøre) et *svint-ærend, (g.)
en utvikelse (N. M. P
.) ; rejse op-om
(der og der). J. Lic. Jfr. Udfiugt,
Digression.
Slfftraffe, se Straffe.
Afstndfe, *korte, •stytte (stut’ — kort),,
skære av. Jfr. Ufstumfte, Afrunde.
Afftnkken (Vei), •av-staka(d).
Afftnmpe, *stubbe av, •stytte, kuve (ar),
nuve v nauv -nave’,o), nyve (-de);
(sl^ve), *døjve (æggen, kanten), *ukvæsse.
Dy. *stytting, *nyving, *døjving. 2tf=
ftUttt f *nyvast, sljoast (av sljo, o : stsiv).
AfstUMpet, *stubben, *stubbot, *nuv,
•nuveleg, *nuvot, *nuva(d), *kollot,
*kuven, *kuva(d), *kuvot, *snuppeleg
(av snup, en Stump), *snuvot, od’-laus,
od’-les (H. D.), devet, *døjvd. Jfr.
But, Konvex. Boere a. (afrundet), -kuve,
•kyve. Dy. *kyving.
Afsvidning, *sviding.
Afsvcerge, *sværje av. Dy. *av-svoren.
Afsynkning (Aflpb for Vand paa Markerne)^
av-seg(i), n. Av *sige (-sejg, -sege’, i).
Stffcettttttg, *av-sætna(d), *sælna(d). D’er
saknaden, som gjærer sælnaden.
Afsyrget (opgiven som tabt), av-z»^^) :
«Han var rejnt avsørgd, då han kom hejm-
atter».
Slftåge (v. n.), *minke, *drage i minken";
(stilles), gi sig, stilne, *smække, *6adde,
*6avre, lægge sig (jfr. Sagtne, Lindres,
Formindfles, Standse, Dovne)-, (om Vind),
*5211e, *salne (^lr. Formildes, Stilles,
Sagtne); (svcekkes), *tase (ungdomen rasar,
alderdomen tasar); (om Smerte), svane,
ar, 6vine, ar (jfr. Lindres); (bcem^)e§f
f. E. Kulde), •slåseg. Aftage— tiltage,,
minke — mone(u’). Aftagende Maaue.
minkande måne. Jfr. ©binbe, S. ind,
Indfvinde, Formindstes. Aftagen (bort
tagen), av-tæken(e). A. Del, a- t Stykke^.
av-tak, n., av-takster, m. AftagkN, en,,
mink, m., minking-, f. A i ett Vis
Grad, *minke-mon.
Nftagelse (Fratagelfe), av-tak, n.
Aftllle, av-tal, n. (avtale, 2, f. og avtale,,
m.), QIH-Bkjel (ski-); (Overenskomst), sæt’,
n. (gl. n. sætt, f.). @jøre A., ord-skjele
(ski-).
Aftale» at a. (bestemme) noget, *tale av,
•snakke av, lægge over, bli forlikt(e) om,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
